Tyrkiet i august: Afslapning og all inclusive fra 2896,-

11 juli 2018 - 13:49

Solferie i Alanya på 4* hotel med all inclusive kun 50 m fra stranden og fly tur/retur til kun 2896,- per person

Tjek tilbuddet ud >

Skal afslapning og bekymringsfrie dage være sommerferiens hovedtema? Så har vi fundet det helt rigtige tilbud til dig. Til en superbillig pris kan du lade batterierne helt op igen på det 4* Kleopatra Ada Beach Hotels i Alanya, hvorfra der kun er 50 m til den gyldne strand. Du slipper også for madlavningsanstrengelserne, da du bliver forkælet med all inclusive på hotellet. Flyet letter i august fra København, så tøv ikke med at tage afsted til ferien, der vil få dig helt ned i gear!

Sådan ser din rejse ud:

Tjek tilbuddet ud >

Om tilbuddet:

Tyrkiet er en sikker soldestination, som mange solhungrende danskere årligt ynder at besøge. Her er der plads til lidt ekstra sjov i feriebudgettet, da priserne er generelt lavere sammenlignet med de danske. Mulighederne for sjov, spas og kvalitetstid for hele familien er mange i Alanya. Stranden byder på alle former for vandsport, havnen boomer af tilbud på bådture, og rundt i byen og omkring er der forskellige vandlande og forlystelsesparker. Selvom Alanya er et mekka for charterrejser, er der også kulturelle og historiske seværdigheder, som bare venter på at blive udforsket. Besøg bl.a. de livlige basarer, den tronende fæstning, tårnet Red Tower eller et af de mange spabade med Hammam.

På det 4* Kleopatra Ada Beach Hotel har du det bedste udgangspunkt for solferien. Kun 50 m fra hotellet ligger en fantastisk sandstrand, hvor du kan leje liggestole og parasoller. For at komme ned på stranden krydser du strandpromenaden, som fører dig hele vejen ind til Alanyas centrum. Hotellet har gode faciliteter for hele familien som bl.a. poolområde med seperat børnebassin, billard og bordtennis. I restauranten serveres alle dagens måltider, og drinksene langes over bardisken, da all inclusive er inkluderet i tilbuddet.

Godt at vide:

  • Pris: Prisen er per person (ved min. 2 personer)
  • Bestillingsdato: Hurtigst muligt, da der kan blive udsolgt
  • Afrejsedato: D. 23/8-18
  • Rejsen er fundet hos: Travelmarket
  • Rejseselskab: Detur
  • Flyselskab: Corendon
  • Lufthavne: Fra Københavns Lufthavn til Gazipasa Lufthavn tur/retur
  • Bagage: Der er inkluderet 5 kg håndbagage og 20 kg indchecket bagage
  • Overnatning: 7 dage på Kleopatra Ada Beach Hotel
  • Transfer: Kan tilkøbes i bookingprocessen
  • Ekstra omkostninger: Eventuel turistskat, som betales på hotellet