Billige rejser til USA

Se gode tilbud på rejser til De Forenede Stater

Ligegyldigt hvilken ferie du søger, så finder du det med en rejse til USA. Landet har det hele, hvad enten du søger en storbyferie i New York eller Los Angeles, skiferie i Montana eller charterrejse på Hawaii. Se mere her hos Ekstra Bladet Rejser, og find din næste billige rejse til USA.


Sparetips Rejsemål Praktisk information

USA er mulighedernes land, og det er bestemt også gældende, når det kommer til rejser. Man kan sagtens bruge flere uger på at opleve det enorme land, men det kan også gøres over flere omgange. Tag eksempelvis en kør-selv ferie, som i USA er kaldt roadtrip, på den solrige vestkyst eller en forlænget weekend til New York. Her kan du læse mere om det fascinerende land, og hvordan du kan skræddersy din rejse til USA.

Til toppen

Hvordan rejser jeg billigt til USA?

Vil du gerne finde den billigste rejse til USA, er der nogle forskellige ting, som du kan overveje. Du kan herunder læse lidt omkring, hvordan du kommer billigt til USA.

  • Sæson: Som så mange andre rejser til forskellige destinationer, så betyder sæson også meget for de billige rejser til USA. Dog er landet så stort og alsidigt, at der året rundt er et spændende rejsemål at besøge i USA. Hvis du gerne vil finde en billig rejse til USA, kan du med fordel vælge en afrejsedato uden for skolernes ferier. Her er der oftest flest, der vælger at rejse, hvorfor priserne også er højere. Det kan derfor være en god idé at planlægge i god tid, hvornår du vil afsted til USA, og dermed bruge nogle af dine feriedage udenfor højsæsonerne.
  • Flybilletter: Det er i de seneste år blevet billigere og billigere at flyve til USA. Der er kommet mere konkurrence på markedet, og teknologien har udviklet sig i den positive retning. Det gælder såmænd bare om at finde de billige flybilletter til USA. Sørg for at overveje alle muligheder, når du søger efter flybilletter. Måske kan du rejse fra eller til en anden lufthavn, eller måske er det muligt for dig at rejse på skæve tidspunkter, såsom midt på ugen eller sene afgange.
  • Hoteller: Som udgangspunkt vil vi alle gerne bo bekvemt og nær destinationens attraktioner og seværdigheder. Men det kan også være en dyr fornøjelse. Søg derfor lidt væk fra centrum, hvor prisen på hotellerne oftest er billigere. I de fleste tilfælde er der gode transportmuligheder, så du nemt kan komme ind til centrum. Du kan med fordel også kigge på alternativer til hoteller, såsom bed & breakfasts eller budgethoteller.
  • Pakkerejser:Mange rejseselskaber tilbyder pakkerejser til USA. Det kan i nogle tilfælde være den billigste løsning for dig. Rejseselskaber kan ofte være billigere, da de bedre kan forhandle sig til nogle gode mængderabatter . Sørg dog altid for at undersøge, om det kan betale sig at købe fly og hotel hver for sig. Der kan være gode tilbud, der sammenlagt gør rejsen billigere.
  • Last minute rejser: Hvis rejse- og flyselskaberne har fået afbud eller bare ikke har solgt ud af rejserne, kan der være billige rejser at finde i last minute. Dog kan det være, at du skal være ret fleksibel, da flyet kan afgå her og nu.
  • Vær i god tid: Modsat last minute rejser kan det være en god idé at være ude i god tid. Måske finder du en early bird-rabat på hotellet eller flybilletter til USA. Ved at være i god tid, har du også større udvalg, og du kan vælge hotel og flyafgang efter dine præferencer.
Til toppen

Hvor skal jeg tage hen på en rejse til USA?

USA har en masse at byde på, når det kommer oplevelser. Hvorend du tager hen i det store land, vil du altid opleve noget nyt. Her er nogle idéer til, hvad du kan opleve under dit amerikanske eventyr:

  • Det østlige USA: Hvis rejsen går til den østlige del af USA, skal du selvfølgelig opleve de mange storbyer. Under en storbyferie til New York eller Washington D.C. vil du helt sikkert blive betaget af den enorme størrelse, som byerne har. Her vil du opleve skyskraberne og det pulsende byliv samt det gastronomiske mekka. En anden fantastisk storby i det østlige USA er Miami, som er noget af det sydligste, du kommer i USA. Miami har masser af storbyatmosfære blandet med en god portion feriestemning. Her vil du, på den anden side af højhusene, kunne slænge dig på stranden og hoppe i bølgen blå. Miami er også velbesøgt af jetsettere, som lægger til i store lystyachter og bor på de mest luksuriøse hoteller. Forlader du kysten i et øjeblik, kan du også besøge storbyerne Atlanta, Charlotte og Pittsburgh. Men den østlige del af USA er selvfølgelig ikke kun storbyer. Naturen er her aldeles fantastisk, og i den nordlige del, på grænsen til Canada, finder du det storslåede vandfald Niagara Falls. I staten New England finder du også de smukke nationalparker White Mountain og Green Mountain.
  • Det centrale USA: Når der planlægges en rejse til USA, er det oftest ikke det centrale USA, der er førstevalget. Det kunne det dog meget vel være. Den centrale del af USA har en masse at tilbyde, såsom ekstraordinære naturoplevelser og historiske vingesus. I den nordlige del af det centrale USA finder du stater som Montana, Minnesota og de to Dakota'er. Om vinteren finder du her masser af sne og minusgrader. Der findes masser af skisportssteder i disse stater. Hvis du leder efter den ultimative skiferie, så er det helt sikkert det nordlige USA, du skal til. For dem som elsker musik, kan det anbefales at tage turen fra Chicago til New Orleans. Undervejs kan du jo lige smutte forbi byer som Memphis, Nashville og St. Louis. Alle er kendt for en helt unik musikkultur, og specielt musikgenren blues. Hvis du vælger at leje en bil i det centrale USA, kan du også cruise langs smukke naturlandskaber på den historiske Route 66. Motorvejen er kendt som USA's hovedvej, da den var en af de første motorveje i landet. Motorvejen starter i staten Missouri, og undervejs vil du køre gennem stater som Oklahoma, Texas, New Mexico for sidst at ende i Arizona, nær Californien.
  • Det vestlige USA: Når du slutter dit eventyr i Arizona for enden af Route 66, er du i det vestlige USA. Og hvorfor slutte rejsen her? Denne del af USA har mindst lige så meget at byde på, som resten af landet. Nordvest fra Route 66 finder du Las Vegas, hvor de mange lys, shows, kasinoer og attraktioner vil gøre dig målløs. Der findes intet andet sted som Las Vegas, og mange kommer hertil for at prøve lykken, enten med spil, karrieren eller kærligheden. Fra Las Vegas kan rejsen fortsætte mod kyststaten Californien. Nogle af højdepunkterne her er filmbyen Los Angeles, badeoasen Palm Springs og naturligvis storslåede Grand Canyon. Grand Canyon er en nationalpark med en enorm kløft, som er 446 km lang. Udsigten over kløften er forbløffende, specielt i solnedgangens skær. Tilbage i Los Angeles kan du opleve det søde jetsetliv. Lad dankortet gløde ned ad Rodeo Drive, kør forbi de store villaer i Beverly Hills, og se de dyre biler rulle ned ad gaderne. Du må ej forglemme at få et billede af Hollywood-skiltet, hvorfra udsigten er meget smuk.
Til toppen

Hvad er godt at vide om rejser til USA?

Ligegyldigt hvor du rejser hen i verden, vil der altid nogle specifikke, gode tips og trick til rejsen. Herunder kan du læse lidt om gode råd til USA.

  • Pas, visum og personlige papirer: Hvis rejsen går til USA, skal alle på rejsen have sit eget pas. Det gælder både børn og voksne, og passet skal desuden være gyldigt under hele rejsen. Som udgangspunkt behøver du ikke søge om visum så længe, at du opholder dig i USA i under 90 dage og ikke skal arbejde. Du skal dog have en gyldig returbillet for rejse ind i landet. For at benytte dig af visumfriheden, skal du have en ESTA-godkendelse. Sørg for at søge om ESTA i god tid og ikke i mindre end 72 timer før indrejse i landet. Du kan søge om ESTA på nettet. Ombord på flyet til USA får du udleveret en toldseddel, som du omhyggeligt skal udfylde og have klar til check af myndighederne ved ankomst.
  • Valuta: I USA bruger de valutaen USD (Amerikanske dollar). Du kan nemt veksle til USD hjemme fra i en bank eller et andet valutavekslingskontor. Nogle banker har også USD i deres pengeautomater. Men i USA kan du også bruge betalingskort. De mest udbredte korttyper er her VISA, Mastercard og American Express. Da de fleste kort har en beløbsgrænse på, hvor meget man kan bruge i udlandet indenfor en vis periode, kan det være en fordel at medbringe flere kort.
  • Forsikringer: Når du rejser til USA, gælder det gule eller blå sygesikringsbevis ikke. Sørg derfor at tegne en rejseforsikring, hvor du er sikker på at være fuldt dækket ind. Du bør tjekke om dit nuværende forsikringsselskab kan dække dig ind, eller om du skal ud og finde en anden udbyder.
  • Sikkerhed: USA er et meget sikkert land at rejse i. Du skal dog være opmærksom på, at der findes lommetyve som så mange andre steder i verden. Så lyn tasken, når du befinder dig i store menneskemængder. Desuden har storbyerne nogle områder, hvor det som turist, er bedst at holde sig fra i de mørke aftentimer. Så længe du er fornuftig og passer på, er du meget sikker i USA. Vil du være helt sikker på, at Danmark ved, at du befinder dig i USA, kan du melde dig på danskerlisten.
  • Andre råd: Der er også et par andre ting, der er gode at vide, når du rejser til USA. Husk at medbringe en adapter og eventuelt en transformer, da de bruger 110-120 volt i stikkontakterne. Når du rejser med indchecket bagage til USA, bør du lade være med at låse den. Lufthavnens medarbejdere har ret til at åbne enhver kuffert og står ikke til ansvar for eventuelle skader. Så hvis du ikke vil have ødelagt din kuffert, er det en god idé ikke at låse den.
Til toppen