Rejs billigt til Thailand

Her finder du gode tilbud på drømmeferien til Thailand

Har du overvejet at rejse til Thailand? Det kan vi hos Ekstra Bladet Rejser godt forstå! Thailand er en helt fantastisk destination med både dets vejr, natur og kultur. Vi hjælper dig med at finde en billig rejse til Thailand, så du kan komme afsted til en super pris.


Destinationer Vejret Sparetips Attraktioner Rejseformer Praktisk information

Thailand er med sin 2000 km lange kyst en af de populære destinationer for danskere at rejse til. Her kan du nyde solrige strande og flotte koralrev, opleve den frodige jungle, se smukke templer og få en kulinarisk oplevelse i thaikøkkenet. Der er stort set ingen grænser for, hvad Thailand kan byde på som feriedestination. Hvad end du søger oplevelser i en pulserende storby som Bangkok, eller søger ren afslapning på en paradisø, så er Thailand det helt rette sted!

Hvor kan jeg rejse hen i Thailand?

Der er mange skønne destinationer at vælge imellem, når du gerne vil opleve Thailand. Vi har derfor udvalgt nogle af de destinationer, hvor du kan få en fantastisk oplevelse af Thailand, og hvor der ofte er gode tilbud at finde på en billig rejse.

  • Phuket: Langs Thailands vestkyst ligger den største ferieø, Phuket. Øen byder på intet mindre end 16 lækre strande og har et væld af restauranter, butikker og barer. Phuket er et helt oplagt valg for en ferie med sol og bountystrande.
  • Hua Hin: På fastlandets østkyst finder du byen Hua Hin. Hua Hin har i mange år været en af de populære destinationer for turister. Dette har givet byen et stort udvalg af spændende restauranter og hyggelige butikker. Feriestedet er især populært for Bangkoks indbyggere at besøge, så du vil helt sikkert opleve den thailandske stemning. Og er du en af dem, der kan lide at spille golf, så er der rig mulighed for dette i Hua Hin.
  • Koh Samui: Forestil dig palmestrande og kolde drinks serveret i kokosnødder. Koh Samui er et sandt ferieparadis, og her kan du rigtig koble af fra hverdagens stress og jag. Udover Koh Samuis smukke strande, så er øen ganske frodig, med masser af vegetation, bjerge, og midt inde på øen kan du finde et idyllisk vandfald.
  • Krabi: I Sydthailand finder du provinsen, Krabi. Som i det meste af Thailand finder du også her en fantastisk kystlinje, hvor du kan nyde det krystalblå hav og de gyldne strande. Her kan du se masser af landsbyer med fiskeri og plantager med blandt andet ananas og palmer. Krabi er en fantastisk destination, hvis du ønsker at få Thailand helt ind under huden.
  • Khao Lak: Nord for Phuket finder du Khao Lak, og her er kvaliteten i top. Her finder du en stribe af skønne hoteller, der ligger langs den gyldne kyst. Stemningen i Kaho Lak er helt afslappet, og du kan få dig det smukkeste syn ved at snorkle rundt i det helt blåklare vand. Har du lyst til at få en naturoplevelse, så kan det være helt aktuelt at besøge nationalparken Khao Sok. Her kan du gå rundt i noget af Thailands ældste regnskov, eller tage en sejltur langs floden og se nogle af landets vilde dyr.
  • Bangkok: Bangkok er hovedstaden i Thailand og med sine 6,5 millioner indbyggere, sover byen aldrig. Her vil du, ud over at have mulighed for shopping og kulinariske oplevelser i thaikøkkener, kunne opleve en helt masse. Besøg byens budhistiske templer og deres mange munke. Eller få dig en lokal oplevelse i Lumpini Parken, hvor du blandt andet kan se den populære sportsgren thaiboksning. Der er 2 lufthavne i Bangkok, så byen er nem at komme til og bestemt et besøg værd, når du vil til Thailand.
  • Koh Kood: Er du på udkig efter bountystrande? Så tag til Koh Kood! Øen er et sandt paradis med dets smukke strande, hyggelige vandfald og palmer i massevis. Besøg Ao Salad, hvor du kan se de fine pælehytter, der benyttes af fiskerne. Du kan også tage på eventyr med snorkelen i det krystalblå vand og se de farvestrålende fisk og koraller. Koh Kood er helt oplagt at rejse til for store som små.
Til toppen

Hvordan er vejret i Thailand?

Thailand ligger tæt på ækvator, hvilket giver landet et tropisk klima året rundt. Temperaturerne ligger altid over de 20 grader og har et maks på omkring de 35 grader. Det er derfor aldrig koldt at rejse til Thailand, så her skal man blot huske på, at der er en tør sæson og en regnsæson.

Thailands regnsæson er i gang, når vi har sommer og tidligt efterår i Europa. Her skal man forvente, at der bliver en del dage med nedbør. Det er derfor helt aktuelt at rejse afsted i perioden fra sen efterår til tidlig sommer, hvis du gerne vil undgå for meget nedbør.

Til toppen

Hvordan kommer jeg billigt afsted til Thailand?

Der findes et hav af gode tips og information, som kan hjælpe en på vej til at finde de billige rejser. Her nævner vi nogle af de ting, som du kan søge efter, hvis du gerne vil spare lidt ekstra på drømmeferien til Thailand.

  • Byg selv ferie: Har du mod på at lave lidt research selv, så kan du selv jagte de gode hotelpriser og billige flybilletter til Thailand. Du kan helt selv vælge, hvad du ønsker af dit hotelophold, og hvilket selskab du vil booke fly af. Her skal du dog være opmærksom på at datoer og destinationer stemmer overens.
  • Sæson: Thailand er utrolig populær at rejse til i vintermånederne, da vejret er helt i top. Men jo længere væk du booker fra højsæsonen, jo billigere kan du komme afsted. Det er dog altid godt at tjekke op på vejret, inden du booker din billige rejse til Thailand. Vores sommer er eksempelvis Thailands regnsæson, så her skal man forvente en del nedbørsdage. Dog er der altid dejligt tempereret grundet landets placering ved ækvator.
  • Afbudsrejser: Hvis du gerne vil billigt og nemt til Thailand, så kan du søge efter afbudsrejser. Ved en afbudsrejse til Thailand kan du være heldig at spare omkring 50% af originalprisen!
  • Book i god tid: Ønsker du at have styr på ferien i god tid, så behøver det nødvendigvis heller ikke at være dyrt. Ofte tilbyder mange rejseselskaber rabat på deres rejser, såfremt at du bestiller dem i god tid. Og er du tidligt ude, så har du også mere frihed til selv at vælge, lige hvor du vil hen i dette prægtige land.
Til toppen

Hvad kan jeg opleve i Thailand?

  • Dykning: Thailand er helt fantastisk at rejse til, hvis du ønsker at snorkle eller dykke. Med dets utrolige marineliv og flotte koralrev får du helt sikkert en oplevelse i det klare blå vand. En af topstederne for dykning er ved Similan-øerne, som er et helt fantastisk sted. I Thailand kan du se alt fra farvestrålende fisk til de imponerende djævlerokker og hajer.
  • Strande: Størsteparten af turister i Thailand lokkes helt sikkert af de smukke strande. Landet har med sin lange kystlinje masser af laguner og sandstrand, hvor du kan ligge dig og nyde solen. Besøg en af Thailands uspolerede øde øer, eller læg dig langs en af byernes fine strandpromenader.
  • Templer: I Thailand er mere end 90% af befolkningen buddhister, og det kan også tydeligt ses med landets mange templer og munke. Du finder alt fra de store og prangende templer med masser af udsmykninger til de lidt mindre lokale templer i de små landsbyer. Du har eksempelvis muligheden for at se Det Hvide Tempel i Chiang Rai, der er et helt kunstnerisk mesterværk at se på.
  • Natur: Vil du gerne opleve lidt andet end blot hotellet og dets faciliteter, så søg gerne ud i naturen. Thailand har flere nationalparker og uspolerede øer, så du rigtig kan få en følelse af at være væk fra befolkningen. Tag på en guidet tur, og oplev nogle af Thailands vilde dyr i deres naturlige habitat. Du kan også tage på sejltur i en af landets floder eller søer for at se den storslåede natur fra et andet perspektiv.
  • Plantager: Når du rejser til Thailand, så har du muligheden for at besøge en af landets mange plantager. Lær om produktionen, og pluk din egen friske frugt, som du kan nyde tilbage på hotellet eller stranden. Her dyrkes alle slags frugter, blandt andet den flotte dragefrugt og mango.
  • Kulinarisk: Det kan være helt oplagt at få en smag på det autentiske køkken, når du er taget til Thailand. Tag ind på de lokale restauranter og gode streetfood steder for thaimad, hvor maden er lavet af friske råvarer. Thaimad er ofte ris- og nudelretter med masser af grøntsager, frugt, nødder og kød. Du kan eksempelvis prøve thaiforårsruller, Pad Thai og Penang Curry.
Til toppen

Hvilken slags ferie kan jeg tage på i Thailand?

  • Aktiv ferie: Du kan sagtens smutte på aktiv ferie i fantastiske Thailand. Thailand har alt fra golfklubber og tennisbaner til dykning i havets dyb. Har du mere lyst til at komme ud i naturen, da kan du nemt leje cykler og tage på tur i det grupperede terræn. Det er også helt fantastisk at smutte på trekking i nationalparkerne, hvor du også kan komme på guidet tur.
  • Backpack: Overvejer du at rejse alene eller med andre? Thailand er utrolig kendt blandt backpacker, hvor du kan rejse rundt i hele landet. Tag til det livlige Bangkok, og kør i en Tuk Tuk, eller gå på oplevelse i de små lokale landsbyer. Her er du selv herre over, hvor du vil hen, og hvad du vil se. Du kan bo billigt på hostels i Thailand, hvis ikke du har noget imod at dele værelse med andre rejsende.
  • Partner: Søger du og din partner nye oplevelser sammen, så kan Thailand varmt anbefales. Her er der både plads til afslapning ved hotellets pool og at nyde solnedgangen sammen på stranden. Her kan I også komme ud og se nogle af attraktionerne i det område, hvor I logerer jer, så I kan få en oplevelse, I sent vil glemme.
  • Familieferie: Det skal ikke være en hindring at komme til Thailand, når du har børn. Der er ofte billige flybilletter til børn, og mange hoteller har fantastiske faciliteter til de unge familiemedlemmer. Der er mange børnevenlige strande, og der bor aber rundt i Thailand, som er meget underholdende at iagttage. Husk dog at passe godt på jeres ting, da aberne godt kan være nysgerrige.
Til toppen

Hvad er godt at vide om rejser til Thailand?

  • Visum: Rejser du til Thailand som turist i mindre end 30 dage, da kan du opholde dig i landet visumfrit. Vil du vil være på ferie i længere tid, så husk og ansøg om visum i god tid inden afrejse.
  • Pas: Husk at dit pas skal være gyldigt i 6 måneder fra indrejsedatoen.
  • Valuta: I Thailand benytter man thailandske baht.
  • Sprog: Hvis man ser på hele Thailand, så snakkes der mere end 50 forskellige sprog. Det officielle sprog er dog thai, og snakkes af mere end 80% af landets befolkning. Det kan være rart at vide, hvordan man hilser på lokalbefolkningen. Der er dog her forskel på, hvad du skal sige, og dette afhænger af dit køn. Er du mand hilser du ved at sige "Sawadee Karp", og kvinder skal i stedet sige "Sawadee Kar". Er du interesseret i at lære lidt thailandske gloser, så er internettet en rigtig god hjælp til de mest basale.
  • Vaccinationer: Der er mange forskellige råd i forhold til vaccinationer. Her nævner vi blot de som der anbefales, når du vil opholde dig i landet i mindre end 4 uger. Statens Serum Institut anbefaler vaccine for stivkrampe, difteri og hepatitis A. Der findes malaria i Thailand, så her anbefales det at starte tabletbehandling. Du kan også anvende effektiv myggestiksprofylakse, for at undgå at blive stukket. Det er altid en god idé at tjekke Statens Serum Instituts anbefalinger, når du kender din specifikke rejse.
Til toppen

Leder du efter noget andet? Gå heller ikke glip af:

Rejser til Maldiverne Rejser til USA Rejser til Grækenland Rejser til Spanien