Billige rejser til Sardinien

Find tilbud på all inclusive rejser og flybilletter til Sardinien her

Den italienske ø Sardinien har smuk natur og en fantastisk historie. Vi guider dig til de bedste oplevelser og billige rejser til Sardinien.


Kast dig ud i bølgerne, tag vandrestøvlerne på og begiv dig gennem den vilde natur, sæt sejl, og begiv dig ud på Middelhavet – og nyd det spændende krydsfelt mellem det traditionelt italienske og en kultur, der er helt sin egen. Sardinien er den perfekte destination til dig, der elsker Italien med et twist. Øen er nok en del af Italien, men det er også en selvstyrende region, og det kan mærkes. Hos Ekstra Bladet Rejser har vi fundet de bedste tilbud på billige rejser til Sardinien. Uanset om næste ferie skal på plads i god tid, eller om du overvejer en last minute rejse til Sardinien, kan du finde inspiration her.

Hvornår skal jeg rejse til Sardinien?

Sardinien er en ø med ændrende klima, hvor årstidernes skiften sagtens kan mærkes. Du kan dog besøge øen hele året rundt.

  • Vinter: December til marts er de koldeste og mest regnfulde på Sardinien. Temperaturerne er dog set med danske øjne stadigt lune med et gennemsnit på 11 til 15 grader. Man skal dog være opmærksom på, at det blæser en del. Hvis du kan holde blæsten ud, er vinteren et godt tidspunkt til at sikre en billig rejse til Sardinien.
  • Forår: April og maj er umådeligt behagelige på Sardinien, og øens beboere vågner efterhånden op til dåd efter en stille vinter. Middelhavsøen er også utroligt smuk, når træer og blomster springer ud.
  • Sommer: Juni til september er det tidspunkt, hvor flest mennesker besøger Sardinien. Strandene er tætpakkede, og det er forståeligt, for skyer og regn er sjældne gæster. Juni har den mest behagelige temperatur, mens termometeret let sniger sig over 30 grader i de øvrige måneder.
  • Efterår: Oktober og november har det mest ustadige vejr. Den ene dag kan det være strandvejr, mens den næste dag mere lægger op til indendørs aktiviteter – ikke mindst på grund af middelhavsstorme, der jævnligt rammer øen.

Hvad kan jeg lave i Sardinien?

Hvis du vil bade, er du kommet til det rette sted, når du sætter fod på Sardinien. Men også hvis du foretrækker en aktiv ferie, er Sardinien en delvist overset perle.

  • Strandture: Sardiniens strande er velbesøgte og berømmede. De kilometerlange strækninger af smukt, hvidt sand lægger op til, at du bare slår dig ned og nyder livet.
  • Sejlads: Hvis du kan lide at sejle, er Sardinien fantastisk. Både kan være det bedste transportmiddel, hvis du vil se de mindre turistede dele af Sardiniens kyst – og ellers er en tur ud i - og på - det blå altid dejligt, når solen bager.
  • Vandring: Sardinien er et fremragende sted at vandre og klatre. Ganske vist er det højeste punkt under 2000 meter højt, men stigningerne er stejle, så der er masser af udfordringer til de klatreglade. Sardiniens store magnet er kysterne, og derfor kan du som turist føle, at du er i uopdaget land, når du spænder vandrestøvlerne på og begiver sig længere ind i landet.
  • Fotografering: Sardinien er middelhavsidyl, når den er bedst. Smukke byer, kuperede terrænner med bjergtagende udsigter og et spændende dyreliv lægger op til, at du dyrker din interesse for fotografering.
  • Ski: De færreste forbinder nok Sardinien med skiferier, men hvis du tager af sted om vinteren, er der i øens højtliggende områder gode muligheder for at stå på ski. I Gennargentu-området er der hele fire ski-resorts.
  • Dykning: Sardinien er berømt for sine gode muligheder for at dykke. Klart vand og undersøiske grotter er med til at gøre dykning i området til en helt speciel oplevelse.
  • Ridning: På Sardinien elsker de heste, og de er glade for at dele deres passion med turister. Du kan leje heste mange steder på øen – og du kan ride både langs strande og i landskaberne.

Hvordan kommer jeg til Sardinien?

Der er flere måder at komme til Sardinien på.

  • Fly: Sardinien har tre lufthavne. Du kan i nogle tilfælde flyve direkte, og i andre tilfælde skal du skifte i Roms lufthavn. En all inclusive rejse vil sikre dig, at du får helt styr på flyruter og billetter. Men med lidt snilde kan du skaffe sig en billig rejse til Sardinien ved selv at arrangere sin transport.
  • Færge: Mange vælger at kombinere sin ferie i Sardinien med et ophold på det italienske fastland. Det er flere færgeruter fra fastlandet, ligesom du også kan komme med færge til og fra Sicilien, Korsika – og såmænd også spanske Barcelona.