Kom billigt til Rhodos

Find et godt tilbud til den græske ø

Rhodos er en fantastisk destination, når du er på udkig efter sol og strande. Vi hos Ekstra Bladet Rejser finder tilbuddene for dig, så du både kan spare tid og penge.


Sparetips Vejret Strande Transport Overnatning Attraktioner

Hvordan kommer jeg billigt afsted til Rhodos?

Der er mange tilbud på rejser til Rhodos, og det kan være svært at vide, hvad der er det bedste valg. Vi har her forsøgt at give nogle forslag til, hvordan du finde en billig rejse til Rhodos.

  • Fly og hotel: Der er mange tilbud på charterrejser og pakkerejser, som kan virke som et super godt tilbud. Men det kan godt lade sig gøre at booke det billigere selv. Ved at finde flybilletter og hotel på egen hånd, kan du booke efter de billige afgange, samt hoteller til en god pris. Det kræver selvfølgelig lidt ekstra, men måske er besparelsen på rejsen det værd.
  • Afbudsrejse: Har du før prøvet at booke en afbudsrejse eller last minute rejse? Afbudsrejser bliver ofte udbudt inden for ganske kort tid før afrejse, så det kan være svært at få til at gå op med feriedagene. Har du derimod en fleksibel kalender, så kan du spare mange penge ved at lede efter afbudsrejserne. Du skal dog have is i maven, da du muligvis først kan booke din ferie få dage eller blot timer før afrejse.
  • Udenfor sæson: Oftest besøger rejsende Rhodos i de varme måneder af året. Her er den danske sommerferie periode iblandt, og det har en negativ effekt på rejsernes pris. Søg derfor gerne efter din rejse udenfor de populære ferieuger, da du højst sandsynligt får et godt tilbud på din rejse.
  • All inclusive: Vil du også gerne undgå de uforudsete udgifter? Da kan en rejse med all inclusive måske være noget for dig. Når du rejser til Rhodos med all inclusive, så er alle måltider, snacks og drikkevarer inkluderet i dit ophold. Du skal ikke bekymre dig om dyre regninger på restauranterne, da du frit kan forsyne dig ved hotellets buffet. All inclusive er populært for især børnefamilier.
Til toppen

Hvordan er vejret på Rhodos?

Rhodos har med sit Middelhavsklima nogle varme somre og milde vintre. En grov opdeling af klimaet i de forskellige årstider ville se sådan ud.

Vinter: Her har Rhodos sin regntid og de mere kølige temperaturer.

Forår: I disse måneder vil vejret være lunt og behageligt, så vejrmæssigt kan man godt tage på ferie i disse måneder. Dog er vandtemperaturen under de 20 grader.

Sommer: Her tager solen rigtig fat og giver masser af varme og lækkert badevejr. Her er det helt oplagt at tage på ferie.

Efterår: Efteråret er stadig varmt, og havet er godt varmet op fra sommeren af, så man kan stadig godt hoppe i vandet og få sig en dukkert. Når vi begynder at nærme os november, begynder regnen og det kølige vejr lige så stille at komme.

Til toppen

Hvor finder jeg de gode strande?

Som ferieø har Rhodos utallige af strækninger med strand. Vi kan derfor ikke nævne dem alle, så vi har udvalgt de strande, vi tænker, der er fantastiske.

  • Tsambika: På østkysten af Rhodos finder du stranden, Tsambika. Stranden ligger væk fra feriebyerne og gemt i det smukke bjerglandskab, så man får en følelse af at være helt ude i naturen. Dog er der stadig faciliteter som toiletter og restauranter, så der er taget højde for strandgæster.
  • Faliraki: Langs Rhodos største ferieby, Faliraki, finder du Faliraki strand. Stranden strækker sig over flere kilometer og er utrolig populær blandt feriegæster. Her er der noget at lave for den vandsportsinteresserede, og der er taget højde for børnene med legeplads. Vandet her er stille og lavt, så selv de små kan være med til vand og pjasken. Du finder masser af caféer og restauranter langs stranden.
  • Lindos: Fra Lindos strand får du ikke bare sol og lækkert badevand. Her kan du også udsigt til Akropolis, som er en gammel tempelruin, der blev bygget til ære for den græske gudinde, Athene.
  • Elli: Stranden ligger tæt på Rhodos by. Stranden er ganske populær, og her er rig mulighed for at besøge caféer og restauranter. Her har du også mulighed for at leje parasol og strandstole.
  • Glystra: Søger du flot sandstrand, så kan du med fordel besøge Glystra strand. Denne flotte naturstrand har gyldent sand og det fineste badevand. Her er der også taget højde for toiletter, og stranden er perfekt til børn.
Til toppen

Kan jeg leje en bil til at komme rundt på øen?

Rhodos har et godt busnetværk, og du har mulighed for at hoppe ombord på en taxa. Dog kan det koste dyrt i tid at benytte bussen, og taxaen dyr i pengepungen. Derfor kan det være helt aktuelt at leje sig en bil. Der er flere udlejningssteder på øen, og du kan ofte finde et godt tilbud på at leje en bil. Fordelen ved at leje en bil er, at du selv kan bestemme, hvor du vil hen. Du kan nemt køre til præcis den strand, som du ønsker at ligge ved.

Til toppen

Hvilke hoteltyper kan jeg booke på Rhodos?

  • Hostel: Ønsker du at finde det billigste af det billigste, når du vil logere dig på Rhodos? På et hostel skal du ofte dele værelse og bad med andre rejsende, men prisen er også vildt billigt. Du finder blandt andet Hostel Rhodes STAY i byen Rhodos,. Dette hostel har blandt andet eget fitnesscenter og et delekøkken, så du kan selv lave mad.
  • Budgethotel: Vil du derimod gerne have eget værelse og bad, men gerne billigt afsted, så kan du kigge på budgethoteller. Her er der sparet på det luksuriøse, men derimod er prisen også god.
  • Ferielejlighed: På grund af, at Rhodos er så populær et feriested, så er der også mange ferielejligheder at finde. Mange hoteller er bygget op som et lejlighedskompleks, så du får eget værelse, køkken, bad og stue i din lejlighed. Det kan være helt ideel, hvis du rejser med hele familien, og her kan du selv lave mad. Man kan spare meget ved selv at sørge for måltider, frem for at spise ude på restaurant hver dag. Du kan også booke ferielejligheder, hvor der er tilhørende pool til kompleksets gæster.
  • All inclusive resort: Går du efter den helt afslappende ferie, når du vil rejse til Rhodos, så er et all inclusive resort måske noget for dig. Med all inclusive er der sørget for mad, snacks og drikkevarer, så du kan bare tage for dig i buffeten. Samtidig, så har et resort ofte flere faciliteter, som er til fri benyttelse. Det kan være ting som en pool, fitnesscenter og spillerum til både store som små.
Til toppen

Hvad er der at opleve på Rhodos?

Hvis du trænger til lidt inspiration om Rhodos, så hjælper vi gerne. Rhodos er ikke bare fantastisk til sol og dasen. Ferieøen har nemlig også en masse andet at byde på, og her fortæller vi om nogle af de ting du kan opleve.

  • Colossus af Rhodos: Dette var navnet på den populære statue inde i byen Rhodos, som afbildede den græsk-titanske Gud af solen, Helios. Statuen skulle efter sigende have været så høj, at den kunne ses langt væk fra for de sejlende folk. Statuen kollapsede desværre under et jordskælv 226 f.Kr. Nu kan du stadig se de bevarede dele fra statuen, som stadig står ved Rhodos havn.
  • Prasonisi: Helt nede på den sydlige del af Rhodos, finder du en lille ø kaldt Prasonisi, hvor ordet i sig selv betyder "grøn ø". Når vandstanden er lav om sommeren er det en halvø, og med de høje vanstande om vinteren er Prasonisi en ø. Stedet er nok mest kendt for windsurfere og kitesurfere, da vindforholde hurtigt kan ændre sig og blive en fordel for surferne. Øen har også et fyrtårn, og Prasonisi er god mulighed for en naturoplevelse.
  • Sommerfugledalen: Blot 24 km kørsel fra byen Rhodos, finder du Sommerfugledalen. Stedet er berømt grundet den enorme mængde sommerfugle, som beklæder både træer og klippevæggene. Sommerfuglene tiltrækkes stedet grundet planten Zitia, som udskiller et helt specielt stof. Dette stof tiltrækker sommerfuglen. Sommerfuglene giver Rhodos en bemærkelsesværdig attraktion i månederne juni til september. Om sommeren arrangeres der daglige busturer ud til naturparken.
  • Moderne Græsk Kunst Museum: Helt oppe på den nordligste spids af Rhodos finder du et museum med moderne græsk kunst. Her kan du primært se udstillede malerier, indgraveringer og skulpturer. Det meste af kunsten er lavet til at udtrykke og fortælle om grækenlands historie, fortolket af nogle af det 20. århundredes kunstnere.
  • Akropolis Rhodos: Templet stammer helt tilbage fra ca. 300 f.Kr. Den gamle ruin er er blevet delvist rekonstrueret, så noget af templet står endnu. Stedet og atmosfæren omkring tager en med tilbage til det gamle Grækenland, og det er bestemt spændende at se.
Til toppen