Billige rejser til Prag

Find gode tilbud på rejser til Prag

På udkig efter billige rejser til Prag? Vi hos Ekstra Bladet Rejser finder alt fra billige weekendophold og storbyferie til tilbud på flybilletter og hoteller. Så tjek det ud!


Under dig ligger Prag som et landskab i en modeljernbane. Floden skærer byen i to, og på bredderne ligger det ene smukke hus efter det andet. Du er forelsket i byen under dig, som du står her på Prags slot og klapper dig selv på ryggen over, at du valgte helt rigtigt, da du bookede din ferie i Tjekkiets hovedstad. Vel nede i byen fejrer du dit besøg med en skummende fadøl og et godt, solidt måltid på en af de mange restauranter, inden du drager videre ud i de smalle gader for at få mest muligt ud af dit ophold i en af Europas smukkeste byer. Hos Ekstra Bladet rejser glæder vi os til at guide dig igennem den tjekkiske hovedstad. Uanset om du er på jagt efter en all inclusive rejse eller bare køber flybilletter og tager afsted, kan vi hjælpe dig med at planlægge en god, billig rejse til Prag.

Hvornår skal jeg rejse til Prag?

Prags klima kan minde om det danske.

  • Vinter: Vinteren er uforudsigelig. Er du heldig, falder der sne – og det gør den smukke by ekstra idyllisk. Specielt, hvis du er der i juletiden, hvor julemarkederne skaber lys og varme i mørket.
  • Forår og efterår: Foråret og efteråret kan være lunefuldt i Prag, men er du heldig, kan du nyde både sol og varme mellem bygerne. Højsæsonen er ikke startet, så årstiderne er et godt tidspunkt til en billig rejse til Prag.
  • Sommer: Vejret er lunt, og i Prag vil man gerne være udendørs for at opleve den smukke by, så sommeren er ideel til at besøge byen. Det er dog også her, der er flest turister.

Hvad skal jeg se i Prag?

Prag er en smuk og charmerende by, og det er først og fremmest oplevelsen af selve byen, der er den store attraktion. Men enkelte attraktioner og områder er selvfølgelig værd særligt at fremhæve. Vi har valgt nogle af vore favoritter.

  • Karlsbroen og Karlspladsen: Byens absolut største attraktioner er den smukke Karlsplads og ikke mindst Karlsbroen. Essensen af Prag-oplevelsen er at krydse den smukke bro og nyde udsigten mod de to bydele på hver side af floden. I dagstimerne kan her være fuldstændigt overrendt af turister – men har du mod på at stå tidligt op, kan du have området næsten for dig selv om morgenen. Området er en del af den gamle bydel, hvor du kan falde i svime over de smukke huse og levende forestille sig, hvordan livet har været i middelalderen og renæssancen.
  • Slottet: Det imponerende og smukke slot troner over Prag, som det har gjort i århundreder. Her er en masse museer, men selve slotsområdet med de idylliske småhuse, den imposante Sankt Vitus-kirke og udsigten over Prag er også en attraktion i sig selv. Der er flere spisesteder på slotsområdet, så du kan sagtens få en dag til at gå på slotsområdet, der på samme tid er indbegrebet af Prag og et åndehul for byen nedenfor.
  • Den jødiske kirkegård: Prags gamle jødiske kirkegård er yderst velbevaret. Det er Europas ældste af sin slags og et indblik i en kultur og et folkeslag, der var forsvindende tæt på at forsvinde fra Europa på grund af nazismens overgreb.
  • Zizkov-tårnet: Selv om Prag har overlevet både krige og kommunisme, har sidstnævnte ikke kunnet undgå at præge byen en smule med den ofte bombastiske arkitektur, der prægede østblokken. Et interessant eksempel er Zizkow-tårnet, der er blevet kaldet verdens grimmeste bygning. Igennem knap 20 år har tårnet været hjemsted for et særpræget kunstværk, hvor en flok kravlende kæmpebabyer har indtaget facaden.
  • Zizkov-kvarteret: Prag har flere interessante kvarterer, men vi vil især fremhæve Zizkov. Traditionelt er det kendt som et hårdt arbejderkvarter, men gennem de senere år har det været under forandring – og det er her, du i dag finder det helt særlige miks af gamle, slidte værtshuse, funky nye cafeer, små, selvstændige butikker og stripklubber, der har kendt bedre dage. Når indtrykkene skal fordøjes, er det let at finde et sted – for Zizkov hævdes at have verdens største mængde værtshuse i forhold til indbyggertallet.

Sådan kommer du til Prag

  • Fly: Den nemmeste og mest populære måde at komme til Prag på. Du kan sagtens få en billig rejse til Prag, selv om du flyver, for mange flyselskaber konkurrerer om at flyve folk til byen.
  • Bil: Du kan sagtens køre til Prag fra Danmark, så bilen er en mulighed, hvis du foretrækker selv at stå for rejsen.
  • Bus: Når det handler om pakkerejser, har bussen tabt terræn til flyvemaskiner de senere år. Men mange selskaber arrangerer stadig rejser til Prag med bus. Du kan også købe billetter på egen hånd til fjernbusser til Prag. Begge løsninger kan sikre dig en billig rejse til Prag.