Rejs til solrige Mallorca

Find billige rejser til denne spanske ferieø

Er du på udkig efter billige rejser til Mallorca? Vi hjælper dig her på siden til at finde din næste rejse til denne fantastiske Baleariske ø!


Attraktioner Vejret Destinationer Sparetips Transport Aktiviteter Praktisk information

De Baleariske øer er en spansk øgruppe øst for fastlandet og mest kendt er nok ferieøen Mallorca. Det er den største af øerne, og Mallorca har en masse at byde på, når det kommer til gode strande og hyggelige byer. Mallorca er en populær feriedestination, når det kommer til sommer og sol. Her på siden hjælper vi dig til at blive klogere på det at rejse til Mallorca, og hvordan du kan komme billigt på ferie!

Hvad er der at opleve på Mallorca?

  • Serra de Tramuntana: Serra de Tramuntana er bjergkæden, der ligger langs den nordvestlige kyst på Mallorca. Bjergkæden har 11 højdepunkter, og det højeste punkt er bjerget Puig Major, der er 1445 meter højt. Der er rig mulighed for at tage en vandretur, cykeltur for de øvede eller en køretur op i det utrolige bjerglandskab. Bjergkæden er en fantastisk oplevelse, og det er en populær turistattraktion, når man befinder sig på Mallorca.
  • Cap de Formentor: Cap de Formentor ligger i det nordlige Mallorca og byder på helt fantastisk natur og udsigter. Det er en lille halvø, der ligger i forlængelse af Tramuntana bjergkæden. Man kan vælge at tage en sejltur til dette paradis, men der er også en anden vej. Har du lejet en bil, kan du nemlig køre oppe i bjergene på de små veje. Udsigten er helt fantastisk, og der er flotte udkigspunkter i klipperne. Vejene er dog smalle, og der er mange sving, så man skal gerne have mod på at køre i dette flotte bjerglandskab. Udsigten oppe fra bjergenes toppe og det flotte fyrtårn ved Cap de Formentor er helt fantastisk og hele turen værd!
  • La Seu: La Seu er katedralen inde i Mallorcas hovedstad Palma. Denne gotiske katedral er bestemt et syn for øjet! La Seu ligger ud til kysten, og de smukke sandfarvede facader gør noget helt specielt for dette byggeri. Katedralen er bygget færdig i år 1602, og er med en længde på 121 meter og en bredde på 55 meter et mesterværk uden lige. Har du planer om at besøge Palma, eller vil du booke hotel der, så er La Seu værd at aflægge et visit.
  • Castell de Bellver: Få kilometer udenfor hovedstaden Palma finder du den gamle borg, Castell de Bellver. Borgen er helt speciel i sin byggestil, samt runde tårne. Den gamle borg har en lang historie og blev førhen brugt som opholdssted for Mallorcas konger. Nu er borgen en af Mallorcas mest populære turistattraktioner. Indeni Castell de Bellver er der lavet museum, hvor du kan se Mallorcas historie.
Til toppen

Hvordan er vejret på Mallorca?

Alt efter hvad du planlægger at bruge din ferie på, så er det godt at vide lidt om vejrforholdene. Feriøen har milde vintre og varme temperaturer om sommeren. 


Man kan godt tage til Mallorca for at nyde solen det meste af året. Vinterens temperaturer er dog lidt for kolde til at finde badetøjet frem. Mallorca har masser af skøn natur, som man også kan besøge om vinteren, og vejret kan være helt perfekt til at udforske øen med sightseeing. Uanset hvad skal man huske på, at et vejrskema er vejledende, og der kan der være perioder af året, hvor det afviger.

Til toppen

Hvilke byer kan jeg rejse til på Mallorca?

Mallorca er en kendt ferieø, og størstedelen af øens indkomst stammer fra turisme. Det betyder også, at du kan finde et hotel eller resort, uanset hvor du rejser hen på Mallorca. Med det store udvalg har vi udvalgt blot nogle af de gode steder for en ferie på Mallorca.

  • Palma: Palma de Mallorca er den største by på Mallorca. Byen har alt fra hostels til 5-stjernede hoteller og ferielejligheder. Her er det nemt at udvælge, hvad der er den billigste løsning til dit behov.
  • Santa Ponsa: Santa Ponsa ligger syd for byen Palma. Byen har to strande, og du kan gå på opdagelse rundt i de grupperede gader. Udover dasen ved vandet, så byder Santa Ponsa også på gode golfklubber og et livligt natteliv.
  • Alcudia: Alcudia er den perfekte destination, når du har børnene med. Her finder du gode strande, og der er noget at se i denne fine by. Er du interessereret i en ferielejlighed på Mallorca, så alle kan være der, ja så har Alcudia dette.
  • Cala d'Or: Rejser du mod Mallorcas østkyst, finder du byen Cala d'Or. Her er 5 meget små strande, men selve strandpromenaden er meget bred, så der er mulighed for at finde en plads til håndklædet. Denne hyggelige by har en masse ferieresorts, som du kan indlogere dig på.
  • El Arenal: Denne by har en fin strandpromenade, hvor du kan gå en lang tur og nyde de flotte omgivelser af den spanske by. Byen er populær for dem, der ønsker et festligt natteliv og aktiviteter ved stranden.
Til toppen

Hvordan kan jeg finde en billig rejse til Mallorca?

Er du på udkig efter en billig rejse til Mallorca, så er der flere ting du kan kigge efter. Har du prøvet at søge efter en afbudsrejse eller last minute? Ved en afbudsrejse eller last minute rejse kan du finde en rigtig billig rejse, men det kræver også, at du har en fleksibel kalender. Det kan også være en god idé at kigge efter all inclusive eller en ferielejlighed, når du gerne vil billigt afsted. Med all inclusive er alle måltider, snacks og drikkevarer inkluderet i prisen på selve rejsen. Du kan også vælge at booke efter en ferielejlighed. Fordelen ved at bo i en ferielejlighed på Mallorca er, at du har eget køkken. Du kan derfor forberede dine egne måltider, hvilket er billigere end at skulle ud på restaurant hver dag.

Hvis du ved, at du gerne vil ud og udforske Mallorca, så kan du undersøge dine muligheder for transport. Find ud af hvad der er bedst for dig, og hvad der er den billigste måde at komme rundt på Mallorca. Og nu vi er ved emnet transport, så kan du med fordel tjekke hvilken lufthavn du har afrejse fra. Nogle gange kan det godt betale sig at køre et par timer ekstra til lufthavnen i Danmark, når du vil rejse til Mallorca.

Til toppen

Hvordan kan jeg komme rundt på Mallorca?

  • Lej en bil: Der kan være lidt afstand imellem de forskellige seværdigheder og byer på Mallorca, og det kan derfor være en god idé med en bil. Med en bil har du frihed til at komme rundt på hele øen, og kører rundt til de forskellige strande. Der er flere steder på Mallorca, hvor du kan leje en bil til ferien.
  • Tag bussen: Der går masser af busser på Mallorca. De fleste ruter starter eller ender i byen Palma. I Palma er bustiderne ret præcise, men i de mindre byer kan tiden svinge lidt. Vær derfor gerne ved busstoppestedet et kvarter før angivet afgang, så du er sikker på at komme med bussen. Bus er en god måde at komme rundt på denne flotte ferieø.
  • Sejltur: Mallorca tilbyder en masse afgange på sejlture, hvis du har lyst til at se ferieøen fra en ny vinkel. Du kan se delfiner, og der er en helt verden under vandet, du kan se fra bådene med glasrude i bunden. Hvad med at stoppe op for en badetur i det skønne vand, eller sejle på besøg ved nogle af Mallorcas andre kystbyer? Der er mange slags ture! Ofte kan du finde gode tilbud på disse ture, enten på internet eller når du ankommer til Mallorca.
  • Cykeltur: At leje en cykel på Mallorca kan være helt fantastisk. Her kan du udforske øen i eget tempo og gøre hold ved de gode udsigtsposter. Det er en billig transportform, og der er masser af terræn at køre i. Om du er til bjergkørsel eller mere fladt terræn, så har Mallorca det hele. Nogle vil gerne udfordre sig selv på bjergkæden Serra de Tramuntana, der byder på masser af stigninger. Er du mere til at komme lettest fra A til B, så kan man også leje sig en el-cykel.
  • Taxa: Det er muligt at tage taxa på Mallorca. Det er en af de lidt dyrere måder at komme rundt på, men dog er det stadig billigere end danske priser.
  • Metro: Byen Palma er den eneste på Mallorca med en metro linje. Metroen har to linjer; M1 med 9 stationer og M2 med 10 stationer, hvilket gør det hurtigt og nemt at komme rundt i Palma. M2 er dog ikke en officiel metro linje, men fungerer som en. Metroen har normalt åbent fra kl. 06.30 til kl. 22.00, så er der er mange afgange at benytte sig af.
Til toppen

Hvad kan jeg lave på Mallorca?

Mallorca er en populær spansk destination, når det kommer til dansk turisme. Der er mange grunde til at tage til Mallorca, og her skriver vi blot omkring nogle af dem.

  • Dykning: Langs Mallorcas syd- og østkyst ligger nogen af de pæneste områder, når det kommer til dykning. Du behøver ikke at have et dykkercertifikat, da du mange steder kan købe et prøvedyk, og se om dykning er noget for dig. Der er mulighed for at se farverige fisk, koraller, moræner og den flotte stimefisk, barracuda. Er du ikke så meget for at skal under vandet, så oplever du også en masse ved at snorkle rundt i vandets overflade. Her kan du se masser af fisk, og så er det en billigere fornøjelse, da det kun kræver snorkel og et par dykkerbriller.
  • Strand: Du kan helt sikkert rejse til Mallorca, hvis du er på udkig efter gode strande. Øen har masser af gode badestrande. Og sommervejret på Mallorca er helt fantastisk! Nævneværdig er blandt andet stranden Playa de Alcudia, der ligger nær byen Alcudia. Denne blå oase er godt 3,5 km lang og har lidt for enhver smag. Stranden er kendt for at være børnevenlig, og der ligger et vandsportscenter ved stranden. Her kan du leje diverse udstyr såsom kajakker.
  • Restaurant: Det er altid spændende at spise lokalt mad, og det kan du også få, når du rejser til Mallorca. Mallorca er meget inspireret af det spanske køkken, med blandt andet tapas og paella. Dog har øen også sine egne specialiteter, heriblandt Sobrasada, der er en stærk, krydret pølse.
  • Natteliv: Nogle rejser til Mallorca for at få fest og farver, og det kan du bestemt også få. Der er flere byer at vælge imellem for et godt natteliv. Du kan vælge at tage til Santa Ponsa, Palma eller Alcudia. Næsten hver by har sin fest, så det er bare at gå på opdagelse i de forskellige rejser til Mallorca.
  • Cykelferie: En cykelferie på Mallorca er populært. Det vekslende terræn og bjergkørsel giver udfordringer til selv den øvede cyklist. Når du vælger en cykelferie til Mallorca, så kan du selv vælge sværhedsgraden, da der er masser af forskelligt terræn. Du kommer til at cykle rundt i smuk spansk natur, og der er masse af gode udsigtspunkter på denne ferieø. Der er mulighed for at leje cykler på Mallorca. Der er alt fra racercykler og mountainbikes til el-cykler.
  • Mallorca historie: Når du rejser til Mallorca, så er der mange seværdigheder at se. Udover den storslåede natur, så finder du også en masse gamle borge og byggerier, der stammer fra langt tilbage. Du kan besøge disse seværdigheder på Mallorca og lære lidt om Mallorcas historie. Du finder blandt andet et musem i Castell de Bellver. Den gamle borg ligger få kilometer udenfor Palma.
Til toppen

Hvad er godt at vide før jeg booker min rejse til Mallorca?

  • Turistskat: For få år siden blev der indført en turistskat (ecotax), når du rejser til Mallorca eller en af de andre Baleariske øer. Her afhænger prisen af, hvordan du er indkvarteret, men normalt er det omkring et par euro per nat, du er på Mallorca. Skatten blev indført for at forbedre turistforholdene, så der er midler til at gøre strandene rene og mere. Skatten vil normalt blive opkrævet, når du checker ind, hvor du skal bo.
  • Myg: Rejser du til Mallorca, så er det fint at overveje hvortil. Ferieøen er ikke kendt for at have mange myg, men der kan være få områder, hvor du finder myggen mere hyppigt. Tag derfor gerne en god myggebalsam med, når du rejser til Mallorca, så er du på den sikre side.
Til toppen