Billige rejser til Lanzarote

Find tilbud på all inclusive-, charterrejser og mere til Lanzarote

Lanzarote hører blandt de mest populære rejsemål for de sol- og oplevelseshungrende turister. Den canariske ø byder på mange muligheder. Vi hos Ekstra Bladet Rejser guider dig til, hvordan du får mest muligt ud af din næste billige rejse til Lanzarote.


Lanzarote er et velkendt rejsemål, da ferieøen er helt aktuelt for dem, der holder af gode strande og aktiviteter i vandet. Søger du et godt sted til en familieferie eller festlige omgivelser? Lanzarote har det. Hos Ekstra Bladet Rejser har vi fundet supergode og billige tilbud på rejser til Lanzarote. De gode rejsetilbud itl Lanzarote står nærmest i kø, uanset om du leder efter en billig last minute rejse til Lanzarote eller et all inclusive ophold på den canariske ø.

Hvornår skal jeg besøge Lanzarote?

Lanzarote er blevet kaldt det evige forårs ø. Klimaet på Lanzarote er altid behageligt, og vandtemperaturen indbyder stort set altid til en dukkert i det dejlige hav. Men selvfølgelig er der forskel på temperaturerne, så det er et temperamentsspørgsmål om, hvornår man vil rejse til Lanzarote.

  • Sommeren: Den helt klare højsæson på Lanzarote. Øens strande og hoteller bliver fyldt, men derfor kan du stadig finde et godt all inclusive-tilbud, hvis man har øjnene med sig og er parat til at tage afsted i sidste øjeblik på en afbudsrejse. Lanzarotes sommer-temperaturer, der ofte når omkring de 30 grader, er især til glæde for soldyrkere, der nyder at slappe af til lyden af bølgernes stille skvulpen mod kysten.
  • Vinter: Selvom januar forbindes med en kold måned, så ligger temperaturen ofte omkring 20 grader på Lanzarote. Det giver rige muligheder for dig, der gerne vil have en oplevelsesferie i behagelige temperaturer på naturskønne Lanzarote. Det kan dog være en god idé at huske en jakke eller trøje til aftenerne, da det godt kan blive lidt kølig i aftentimerne.
  • Forår: De sene forårsmåneder byder på helt ideelle temperaturer for den solglade feriegæst, der elsker den klassiske charterrejse til Lanzarote. Påsken er starten til højsæsonen, men her kan du ofte få fingre i de gode tilbud på rejser til Lanzarote.
  • Efterår: Igen er der ideelle temperaturer at finde i efteråret, men her kan vejret blive ret blæsende sammenlignet med de andre sæsoner. Det gør det til gengæld til den bedste tid at besøge Lanzarote, hvis du kan lide at surfe rundt på de gode bølger, der kommer de fleste steder langs Lanzarotes kyster. Desuden er efteråret ofte fyldt med gode tilbud på last minute rejser til Lanzarote, de såkaldte afbudsrejser, så du kan spare ekstra på årets charterrejse til en solrig destination.

Hvad kan jeg lave på Lanzarote?

  • Afslapning: Lanzarotes milde klima og lækre strande kombineret med et stort udvalg af barer, restauranter og cafeer gør den kanariske ø til den perfekte destination, hvis du ønsker at afstresse fra hverdagens opgaver, have sjove timer med familien og bare nyde livet. Vandet er generelt stille og lunt omkring Lanzarote, så de fleste strande er egnede til hele familien. Med en all inclusive rejse til Lanzarote kan du sikre dig, at du slet ikke behøver at tænke på praktiske ting, men bare nyde at hotellet sørger for fuld forplejning..
  • Sport: Uanset om du er til store sportslige udfoldelser eller bare gerne vil have pulsen lidt op, er der rige muligheder på Lanzarote. Naturligvis kan man dykke, svømme og snorkle, men Lanzarote er også en populær destination for golfspillere, løbere, sejlere og vandreentusiaster. Og lad os bare sige, at når du rejser til Lanzarote, vil du hurtigt blive betaget af den billedskønne natur, som øen byder på.
  • Naturoplevelser: Sejlture og fiskeri er oplagte aktiviteter på Lanzarote. Men øen byder også på anden fantastisk natur. La Geria er et unikt område, der består af naturlige lag af vulkansk grus, der bliver omkranset af halvmåneformede øer, og området bliver brugt til vindyrkning. Under La Geria finder man den 1600 meter lange grotte Los Naturalistas, som man kan udforske med en god lommelygte. Nationalparken Timanfaya er også et must see område. Det 5000 hektar-store område ligner noget, man kan finde på en anden planet. Nogle steder kan man endda mærke varmen fra de slumrende vulkaner, der har formet det storslåede landskab.

Rejs billigt afsted til Lanzarote – og oplev øen

Lanzarote er en populær destination, og flere flyselskaber og rejsebureauer arrangerer billige rejser dertil. Når først du er på Lanzarote, er der flere muligheder for at komme omkring.

  • Fly: Lanzarotes lufthavn ligger lidt uden for hovedbyen Arrecife. Man kan både tage med rutefly og charterfly til øen. I nogle tilfælde kan det bedst svare sig at købe flybillet og hotel hver for sig, men hvis man har øjnene med sig, kan man af og til finde gode tilbud på pakkerejser og all inclusive rejser til Lanzarote til en lav pris.
  • Færge: Hvis du vil på ø-hop mellem De Canariske Øer, kan du tage færgen. Der er færgeafgange mellem de fleste større Canariske Øer.

Søger du transportmuligheder på Lanzarote, så kan du komme rundt på flere måder.

  • Taxa: De korte afstande og de lave priser gør taxaer til en nem og bekvem løsning.
  • Offentlig transport: Lanzarote har et udmærket busnetværk med busbilletter til priser, der er absolut rimelige. Busnetværket er stort, da der ikke er toge på Lanzarote
  • Bil: I Lanzarotes lufthavne og byer er der rige muligheder for at leje en bil. I mange tilfælde kan den også bookes på forhånd hjemmefra. Det tager kun en lille time at køre fra den ene ende af øen til den anden – og en halv time på øens smalle led. En lejebil er den bedste mulighed for at se de mere øde egne af Lanzarote.