Billige charterferier og afbudsrejser til Cypern

Gode tilbud på rejser med sol, fly og all inclusive på Cypern

Paradisøen Cypern er en af Middelhavets mange øer, der er som skabt til solferier! Vi har fundet nogle gode tilbud på charter- og afbudsrejser til Cypern, og længere nede kan du læse gode tips til ferien på Cypern.


Praktisk information Vejret Sparetips Attraktioner

Cypern er middelhavsøen, hvor solen næsten altid skinner fra en skyfri himmel. Gennem tidernes løb har øen været et sandt paradis for ferieglade turister, som gerne vil på charterrejse. Hvad end du søger en afbudsrejse med all inclusive eller en billig charterrejse, så finder du det på Cypern. Her kan du læse om alt fra seværdigheder og byer til vejret på Cypern, og hvordan du finder de billige rejser.

Til toppen

Hvad er godt at vide om Cypern?

Gennem historien har forskellige regimer hersket på Cypern. I dag er Nordcypern regeret af den tyrkiske del, og Sydcypern styres af den cypriotiske del. Gennem tiden har intet mindre end 10 magtkampe udspillet sig på Cypern. I dag er forholdene i landet langt mere rolige, og turister elsker at besøge landet for den tilbagelænede stemning. Inden du tager på en rejse til Cypern, kan du læse nogle fakta om landet:

  • Geografi: Solskinsøen ligger syd for Tyrkiet og er en del af Europa. Cypern er næsten 5 gange så lille som Danmark, og øen er befolket af cirka 800.000 mennesker. Trods øens størrelse er der 650 kilometers kystlinje med de mest fantastiske strande. Vær opmærksom på, at hvis du ønsker at krydse grænsen mellem Syd- og Nordcypern, skal du have et visum. Umiddelbart kan det gøres ved grænsen, men du kan også spørge dit hotel om vejledning. Et visum koster også en vis sum penge, som du med fordel kan undersøge inden rejsen.
  • Kultur: Hovedsproget er cypriotisk-græsk, men som oftest kan du tale engelsk med cyprioterne. Øen får hvert år besøg af mange turister, som er en stor indtægtskilde, hvorfor mange lokale kan tale engelsk. Cyprioterne er meget gæstfrie og hjælpsomme over for turister. På Sydcypern er atmosfæren meget lig Grækenlands, som nemt kan ses i bybilledet. Nordcypern er som sagt tyrkisk-cypriotisk, hvorfor kulturen minder mere om den i Tyrkiet.
  • Mad: Som hvilket som helst andet land, har Cypern også deres lokale specialiteter, som de er meget stolte af. Det cypriotiske køkken minder meget om det græske med nogle forskelligheder. Én af Cyperns specialiteter, som du bare må prøve, er den velsmagende Halloumi-ost. Halloumi finder du på mange menukort over alt i verden, og ofte spises osten grillet oven på en salat. Mezé er den cypriotiske udgave af spansk tapas. Når du bestiller mezé, får du serveret mange lokale specialiteter i små anretninger. Og bliv ikke overrasket, hvis antallet af små anretninger når op på 15-20 styk. Generelt består køkkenet af ingredienser som lam, friske krydderier og urter, oliven, nødder og frugter.
  • Valuta og priser: Da Cypern er splittet i to dele, og den nordlige del ikke omfattes af EU's regelsæt, bruges der både euro og lira. På den sydlige del af Cypern bruges der euro, og priserne er her en smule billigere end i Danmark. På Nordcypern betales der med lira, og priserne kan derfor sammenlignes med Tyrkiets. Generelt er prisniveauet på Cypern lavere end i Danmark.

Til toppen

Hvornår skal jeg tage til Cypern?

Du kan med fordel tage på en billig rejse til Cypern året rundt, da øen har det klassiske Middelhavs klima med varme somre og milde vintre. Vejret på Cypern er perfekt til charterrejser, hvor der er fokus på afslapning i solen og sjov ved havet.

Sæsonen for solferier løber helt fra start april til slut oktober. April, maj, september og oktober er de bedste måneder at rejse til Cypern, hvis du ikke er til 30 grader og op efter. Temperaturerne er stadig yderst behagelige i sæsonens start og slut. Men hvis du gerne vil gennemvarmes, er månederne juni, juli og august lige noget for dig. Graderne kommer nemt over 30 her, men heldigvis er det muligt at leje en parasol og tage en dukkert i det dejlige vand.

Er du til en aktiv skiferie? Vidste du, at Cypern byder på sne og ski om vinteren? I den centrale del af landet er der bjerge i op til 2000 meters højde. Her kan du stå på ski blandt fyrretræer dækket af sne, og bagefter kan du køre ud til kysten og tage dig en dukkert i havet. Havet beholder nemlig en rimelig temperatur året rundt - også om vinteren.

Se herunder en tabel med gennemsnitlige maksimums- og minimumstemperaturer for Cypern samt nedbørsdagene. Så kan du få en idé om, hvordan vejret vil være under din rejse til Cypern.




Måned Maks. temp. Min. temp. Nedbørsdage
Jan 15 6 12
Feb 16 6 11
Mar 18 7 9
Apr 23 11 5
Maj 28 15 3
Jun 32 19 2
Jul 35 22 2
Aug 35 21 2
Sep 32 19 2
Okt 27 15 5
Nov 21 10 7
Dec 17 7 12





Til toppen

Hvordan rejser jeg billigt til Cypern?

Hvis du gerne vil på en billig rejse til Cypern, er det helt sikkert muligt. Her er nogle bud på, hvordan du kommer billigt afsted:

  • Afbudsrejser: Har du en fleksibel kalender, kan du med fordel søge efter afbudsrejser. Ved en billig afbudsrejse til Cypern er der mange penge at spare, så du har mere til sjov på ferien. Når du køber en afbudsrejse, får du stadig den samme kvalitet af ferien. Oftest til en langt lavere pris. I langt de fleste tilfælde skal du være fleksibel, da afrejse kan være indenfor et par timer, dage eller uger.
  • All inclusive: Når vi taler om at spare penge, kan du med fordel købe en rejse til Cypern med all inclusive. På den måde kan du nemlig spise og drikke, så meget du vil uden at bekymre dig om prisen. Restaurantbesøg kan nemlig blive en dyr omgang, hvis de foretages flere gange om dagen. Og det kan være svært at administrere madbudgettet over en hel uge.
  • Fly og hotel: Det kan modsætningsvist være en billigere løsning, at bestille fly og hotel hver for sig. I en charterrejse vælger rejseselskabet flyafgange og hotellet for dig. Hvis du sammensætter din rejse selv, kan du måske finde bedre tilbud og priser på både flybilletter og hoteller. Det er også en fordel for dig, at du kan tilpasse flyafgange og hotellets beliggenhed til dine ønsker.
  • Vær i god tid: Selvom afbudsrejser til Cypern kan være den billigste mulighed, kan det også betale sig at være ude i god tid. Hvis du søger efter en rejse til Cypern mange måneder før afrejse, kan du være heldig at finde de laveste priser og måske endda med en earlybird rabat. Ofte prøver rejseselskaberne at kick-starte sæsonens bookinger med gode tilbud. Og det kan du drage nytte af. Hold øje i god tid, for finde en billig ferie til Cypern.
  • Udenfor sæson: Vælger du at rejse uden for skolernes ferier, er der en del penge at spare. Rejseselskaberne, hotellerne og flyselskaber lader nemlig priserne stige i højsæsonen. Find derfor ud af, om du kan holde fri uden for sæsonen, og tag afsted til en muligvis langt billigere pris.

Til toppen

Hvad kan jeg opleve på Cypern?

Selvom øen ikke er så stor, er der stadig meget at opleve på Cypern. Her lister vi nogle eksempler på, hvad du kan bruge din billige rejse til Cypern på:

  • Nicosia: Øens hovedstad, Nicosia, ligger i den centrale del af Cypern. Her er ingen strand, men til gengæld masser af historiske skatte og kulturelle oplevelser. I Nicosia kan du blandt andet shoppe på livet løs og lave sjove aktiviteter med venner eller familien.
  • Ayia Napa: Stedet byder på aktiviteter for alle, hvad enten det er vennerne eller børnefamilien, som du har med på ferie. Ayia Napa er kendt for et livligt natteliv og børnevenlige strande. Af aktiviteter kan byens store forlystelsespark og de tre badelande nævnes. Desuden er vandet omkring Ayia Napa super godt til snorkeling og dykkerture.
  • Troodos: Det smukke landskab i Troodos byder på bjerge, vandfald og landsbyer. Området er perfekt til at opleve naturen på nært hold og finde de bedste udsigter under en cykel- eller vandretur. Det er også i Troodos-regionen, at vinteren byder på mulighed for sne og ski.
  • Nationalparken Karpass: På den nordligste spids af Cypern finder du nationalparken Karpass. Her er der en helt speciel flora og fauna samt rigt dyreliv. Æsler går frit i den uspolerede natur, mens mange forskellige fuglearter flyver fra gren til gren. På den uberørte strand kan man være heldig at se skildpadder.

Til toppen