Billige rejser til Bali

Find fantastiske ferietilbud til Bali

Sæt kursen mod indonesiske Bali, der er en sand ferieoplevelse! Her hjælper vi dig med at finde de tilbud, der er på rejser til denne eksotiske ø.


Praktisk information Aktiviteter Vejret Destinationer Sparetips 5 super oplevelser

Hvad er godt at vide om Bali?

Planlægger du at rejse til Bali? Bali er en helt fantastisk ferieø, som garanterer nye oplevelser, flotte templer og storslået natur. Dog er der flere ting, som kan være godt at vide, før du sidder på et fly til Bali.

  • Visum og pas: Hvis rejselængden er 30 dage eller mindre, behøver danske rejsende ikke et visum til Bali. Det frie turistvisum gælder dog kun ved ankomst til visse lufthavne. Du kan læse mere om reglerne på Udenrigsministeriets hjemmeside. Det er vigtigt at huske, at dit pas skal være gyldigt mindst 6 måneder efter forventet udrejse af landet.
  • Religion: Hovedparten Balis befolkning er hinduer. Dette ses også rundt på øen, der er beriget med flere hinduistiske templer.
  • Valuta: Har du drømt om at eje en million? Så er dette muligt at prøve på Bali! Valutaen på Bali hedder Indonesiske Rupiah, og her kan du få sedler, der er helt op til 100.000 Rupiah. Det svarer til omtrent 45 danske kroner.
  • Sprog: På Bali snakker folket indonesisk, også kendt som Bahasa Indonesia. Dog er de fleste balinesere godt bekendt med Balis turister, og snakker derfor ofte lidt engelsk. Vil du gerne mingle med de lokale, kan du om morgenen sige "Selamat Pagi", der betyder godmorgen på indonesisk.
Til toppen

Hvad kan jeg lave på Bali?

  • Se Mount Batur: Mount Batur er Balis 1.700 meter høje, aktive vulkan. Vulkanen i horisonten er et smukt syn, og jo tættere du kommer på, jo mere betaget bliver du af Mount Batur. Det er blevet en sand turistattraktion at bestige vulkanen i de mørke timer, så man kan nyde solopgangen oppe fra Mount Baturs top. Mount Batur beriger dig med en oplevelse, som du aldrig vil glemme.
  • Dyk ved koralrev: Dyk ned i det krystalklare hav, og nyd koralrevet i Balihavet. Her vil du kunne se alt fra farverige koraller og pygmæ-søheste til storhovedet papegøjefisk og revhajer. At dykke rundt i det klare vand åbner pludselig op for en skjult verden, som er mere livlig og harmonisk end oppe på land. Har du ikke dykket før? Det er ikke nødvendigt at dykke ned i havets dyb, for at få glæde af denne magiske verden under vand. Du kan sagtens komme tæt på mange af de fine koraller og fisk blot ved at snorkle rundt i overfladen. Og hvem ved, måske svømmer en havskildpadde forbi, hvilket ikke er usædvanligt at opleve på Bali.
  • Surfing: Om du er rutineret surfer eller nybegynder, så er Bali det perfekte sted at fange en bølge på surfbrættet. Få undervisning i en af Kutas mange surf-skoler, hvor du vil lære alt det grundlæggende teori for efterfølgende at prøve kræfterne af i praksis. Eller tag surfbrættet under armen, og rid på bølgerne ved Tuban Beach, Suluban eller ved Balangan. Bali rummer mange gode strande for surfere, uanset om du søger rolige forhold, eller om du er på udkig efter nye udfordringer.
  • Se delfiner: Flere steder på Bali vil du kunne tage med på udflugt, hvor du kan få delfinerne at se i Balihavet. Dette utrolige pattedyr holder til nær Balis kyster, og når du rejser til Bali, så har du gode muligheder for at se dem helt tæt på. Tag med en af de fine både tidlig morgen, og se de morgenaktive delfiner, som springer op fra havets dyb. Der er flere steder på Bali, hvor du kan tage på delfinsafari fra. Sejl ud fra den hyggelige vestlige by Gilimanuk, eller hop på båden i Kuta.
  • Oplev templer: Som de fleste andre steder i Indonesien, så finder du også et hav af templer på Bali. Dog er der nogle som skiller sig mere ud end andre. Tag bl.a. forbi Tanah Lot, som er templet ude i vandet. Templet ligger på en klippe tæt på kysten, og når det er lavvande, kan du gå turen ud til templet uden at få våde tæer. Og nu hvor du er på Bali, så kan vi også anbefale at ligge vejen forbi Goa Gajah i Ubud, Lempuyang Temple og Besakih Temple på Østbali.
Til toppen

Hvordan er vejret på Bali?

Bali er tæt placeret på ækvator, og det vil du kunne nyde godt af året rundt. Det lune vejr på Bali kan få enhver til at glemme øens årstider, da gennemsnitstemperaturen året rundt er 30 grader. Dog er der på Bali en tør og våd sæson, som i de fleste andre lande nær ækvator.

Øens tørre sæson er fra april til og med september. Det er i denne periode øen er velbesøgt af turister, da du i den tørre sæson kan forvente det mest stabile vejr. Dog kan der stadig komme nedbør, men det er ofte regnbyger af kort varighed.

I de resterende måneder løber øens våde sæson, som også er lavsæsonen på Bali, hvad turister angår. Luftfugtigheden er høj, og der er flere dage med regn. Dog kan perioden være fin at rejse i, hvis du gerne vil opleve det mere autentiske Bali, hvor alt ikke er præget af den øgede turisme. Er du til vandsport, så er perioden helt ideel for surfere, dykkere og andre aktiviteter i vandet.

Til toppen

Hvilke spændende byer er der på Bali?

Har du svært ved at finde ud af, hvad du skal se på Bali? Bali gemmer på mange fine byer og steder, som er spændende at gå på opdagelse i. Her nævner vi blot nogle af de steder, som du kan besøge.

  • Ubud: Måske har du hørt om denne balinesiske by før eller set scener, fra Ubud, i filmen "Eat Pray Love" med Julia Roberts? Ubud er med dets betagende landskaber, de organiserede rismarker og strømmende floder et uforglemmeligt syn uden lige. Kom helt tæt på, og oplev det sande Bali med byens livlige stemning og små boder. Gå rundt i byens gader, og se den fine arkitektur, oplev templer, og besøg "Monkey Forest", hvor aber leger omkring inde i skoven. Byen er helt fantastisk at cykle rundt i, men også omkring i nabolaget og naturen. Ubud er en af de byer, som byder på fantastiske oplevelser.
  • Kuta: Kuta er en dejlig strandby, som du bestemt ikke kommer til at kede dig i. Kuta ligger på den sydlige del af øen og byder på intet mindre end 8 km sandstrand. Her nyder badende turister det tempererede hav, mens surfere fra hele verden kommer for at ride på en af de høje bølger. Byen er kendt for sine mange butikker og gode restauranter, hvor du bl.a. kan få smagt på autentiske, balinesiske retter. Og vil du gerne opleve nattelivet på Bali? Så er Kuta det rette sted! Kuta er med dets mange natklubber en kæmpe fest, når de mørke timer står på. Mange rejsende tager blandt andet til Kuta for at deltage i nattens fester og for at nyde den skønne by samt dets lækre strand.
  • Sanur: Øst for Kuta finder du Sanur by. Sanur har en mere rolig stemning sammenlignet med dets nabobyer, og her kan det være dejligt at bo, hvis du sætter pris på rolige morgener. Se den fantastiske solopgang over Sanur nede på stranden, eller nyd de solrige timer på det bløde sand. Om aftenen, i Sanur, kan du nyde dets livlige markeder eller spise dig mæt på en af de mange lokale restauranter. Fra byen er der mulighed for at komme ud på guidede ture, hvor du kan se nogle af området fine seværdigheder. Tag bl.a. med til Nusa Lembongan eller Nusa Penida, der er to nærtliggende øer med skøn natur.
  • Tanjung Benoa: Byen, Tanjung Benoa, byder på eksotiske strande, som er et sandt paradis for dets turister. Trods byen er tæt placeret på Kuta og Sanur, så er den knap så overrendt af turister, som tidligere nævnte byer. Her i byen kan du logere dig i en af de hyggelige, balinesiske bungalows, der er placeret tæt på strand. I disse bungalows vil du kunne have havudsigt. Og Tanjung Benoa er en helt fantastisk by, hvis du rejser med familien. Her er der faciliteter til glæde for alle. Det er også i Tanjung Benoa, at du kan få en multikulturel oplevelse, da byen har et hinduistisk tempel, et kinesisk tempel og en moske.
Til toppen

Hvordan kan jeg komme billigt afsted til Bali?

Det er altid dejligt at få sin ferie til en god pris. Vi har her samlet vores bedste sparetips for dig, som gerne vil rejse billigt til Bali.

  • Sæson: De fleste turister vil gerne til Bali i den tørre sæson fra april til september, hvilket også er Balis højsæson. Dog er både flybilletter og hoteller en del dyrere i disse måneder, frem for at rejse i den våde sæson, også kaldt lavsæsonen. Luftfugtigheden er en del højere i lavsæsonen, men der er en fordel i at rejse til Bali i lavsæsonen. Det er billigere at rejse afsted, så måske er det i denne sæson, du kan rejse billigst til Bali.
  • Planlæg rejsen selv: Har du mod på at planlægge din rejse selv, så er der penge at spare på rejsebudgettet. Det er billigere selv at booke din ferie, da de fleste rejsebureauer tager lidt ekstra for deres charterrejser til Bali. Så hold øje med de billige flybilletter og de gode tilbud på hoteller. Du kan nemlig spare en hel del på rejsen til Bali, og det er ikke alt. Ved at sammensætte rejsen selv, kan du helt selv vælge, hvor og hvornår du vil afsted til Bali.
  • Afbudsrejse: Vil du rejse til Bali og gerne billigt, så hold øjne og ører åbne efter billige afbudsrejser. Ved at booke en afbudsrejse kan du spare masser af penge på selve rejsen og dermed have flere til fornøjelser på selve øen. Du kan også kigge efter last minute hoteller, da du kan få super, billige overnatninger, hvis hotellerne ikke har fået solgt alle værelserne.
  • Undgå over-turistede ture: Bali er velbesøgt af turister fra verden over, da øen er en utrolig smuk og anerkendt destination, der har masser af guidede ture at byde på. Men disse guidede ture er ikke altid billige. Turister er villige til at betale en god pris på spændende oplevelser, og dermed er priserne på de guidede ture ofte høje. Planlæg derfor hjemmefra nogle ture selv, eller køb en rejsebog. I en rejsebog kan du læse om mange af stederne på Bali, gode rejsetips, og hvordan du kommer nemmest dertil.
Til toppen

5 super oplevelser du ikke må gå glip af på rejsen til Bali

Trænger du til lidt ekstra ferieidéer på rejsen til Bali? Vi har her skrevet nogle af de oplevelser ned, som du ikke må gå glip af, når du besøger Bali.

  • Luwak Kaffe: Har du hørt om den helt specielle Luwak Kaffe? Hvis ikke, så kommer du helt sikkert til at høre eller måske endda at smage det på Bali. Det er ikke selve sorten af bønnen, som er interessant, men derimod måden, hvorpå kaffen er bearbejdet. Selve kaffe-bærrene bliver først fordøjet af det kattelignende dyr, Luwak, hvorefter bønnen samles fra dets afføring. Herefter vaskes og ristes bønnen, der efterfølgende bliver til den kendte kaffe, Kopi Luwak. Kaffen er kendt for at være en af de dyreste i verden, og måske også en af de mest skøre. Hvor mange kan lige sige, at de har smagt kaffebønner, der har været gennem en kat?
  • Balinesisk dans: Går du meget op i kultur og dans? Så skal du helt sikkert opleve Legong, der er balinesisk dans. Under dansen vil du se balinesernes imponerende bevægelser, der bl.a. involverer fingre, mimik og fødderne. Den traditionelle dans udføres af kvinder, hvor der vil være forskellige akter med dansere og historier, der er fortalt igennem dansen. Legong er en oplevelse værd på Bali, og blot det at se de smukke dragter, er en oplevelse i sig selv.
  • Nusa Dua: Er du ude efter den mere luksuriøse oplevelse på rejsen til Bali? Så kan vi anbefale at besøge Nusa Dua. Nusa Dua er det mest udviklede "all inclusive" ferieområde, med henblik på resorter og restauranter. Der er luksusfaciliteter både på og ved strandene, og her kan du få afslapning for alle pengene. Men Nusa Dua er ikke kun palmetræer og gyldne sandstrande. I området er det muligt at besøge templer, indonesiske artefakter og et museum. Nusa Dua er bestemt spændende at besøge, når du er på Bali.
  • Besøg de små landsbyer: Vil du rigtig have en oplevelse af det autentiske Bali, så tag på tur i de små landsbyer. Se de fine hytter, som landsbyens beboer selv har lavet. Besøg de lokale håndværkere, se kvinderne lave batik, eller oplev arbejdet på et teglværk eller hos smeden. Her er mange skjulte kulturoplevelser, som virkelig kan gøre et stort indtryk på rejsen til Bali. Børnene er meget nysgerrige, da det for dem er specielt at se folk, der kommer fra Europa.
  • Gili-øerne: En ting som du bare må opleve, når du er i Indonesien er Gili-øerne. Og fra Bali er der ikke lang rejsetid dertil. Gili-øerne er 3 øer, der hver især er deres eget lille ferieparadis. Når du sejler til øerne vil du hurtigt få fornemmelsen af at være langt væk fra stress og jag. Her er nemlig ingen motorkøretøjer, men derimod foregår alt på cykel eller i hestevogn. Øerne med deres hvide sandstrande og helt afslappende atmosfære kan få enhver til at koble helt fra og bare nyde de helt simple dage. Der er mulighed for at sejle med båd eller færge over til Gili-øerne, hvilket er en oplevelse i sig selv med den friske havluft og flotte udsigt.
Til toppen