Billige flybilletter til Budapest

Vi hjælper dig med at komme med fly til Budapest for en lav pris

Ungarns hovedstad er storhed og nydelse. Bag de strenge og storladne facader på byens hovedstrøg er der masser af liv. Torvehallerne byder på langos, paprika, hvidløg og gullasch, de mange restauranter og barer byder på mad og drikke i en helt særlig klasse og byens kvarterer byder på livligt folkeliv eller gammeldags fornemhed, alt efter hvor du går hen. Budapest er ganske simpelt en dejlig by – og heldigvis er det ikke svært at komme dertil med en billig flybillet – hvis blot man ed, hvordan man gør. Det viser vi dig her hos Ekstra Bladet Rejser. Vi har samlet en række gode tricks og tips til din ferie i Budapest – og ikke mindst til, hvordan du får billige flybilletter til Budapest.


Ungarns hovedstad er storhed og nydelse. Bag de strenge og storladne facader på byens hovedstrøg er der masser af liv. Torvehallerne byder på langos, paprika, hvidløg og gullasch, de mange restauranter og barer byder på mad og drikke i en helt særlig klasse og byens kvarterer byder på livligt folkeliv eller gammeldags fornemhed, alt efter hvor du går hen. Budapest er ganske simpelt en dejlig by – og heldigvis er det ikke svært at komme dertil med en billig flybillet – hvis blot man ed, hvordan man gør. Det viser vi dig her hos Ekstra Bladet Rejser. Vi har samlet en række gode tricks og tips til din ferie i Budapest – og ikke mindst til, hvordan du får billige flybilletter til Budapest.

Hvordan finder jeg billige flybilletter til Budapest?

Det behøver ikke at være dyrt at komme til Budapast, hvis blot du følger disse råd.

  • Vær fleksibel med rejsetidspunktet: Sommeren er den absolutte højsæson i Budapest, men faktisk kan der være flere gode grunde til at besøge byen i ydersæsonerne. Specielt det sene forår og tidlige efterår byder på vejr, der kan tilfredsstille en kuldetræt dansker – men den ungarske vinter kan også have sin charme, hvis blot man klæder sig efter den. Der er flere store fordele ved at rejse i ydersæsonerne. Dels kan sommeren være meget varm i Budapest, og dels risikerer man at stå i lange køer ved alle attraktioner, hvis man rejser om sommeren. Desuden er en rejse uden for højsæsonen den sikreste måde at få billige flybilletter til Budapest. Hvis du har mulighed for det, kan du også lægge din afrejse og hjemrejse uden for weekenderne. En rejse fra for eksempel en torsdag til en tirsdag kan ofte være din vej til et godt tilbud på flybilletter til Budapest.
  • Flyv med lavprisselskaber: Det tager ikke så lang tid at flyve til Budapest, så det kan være en god idé at flyve med et af de mange lavprisselskaber, der flyver fra de danske lufthavne. Selv om lavprisselskaber af og til har mindre benplads og lidt mere skrabet service, kan besparelsen på flere hundrede eller måske tusinde kroner være et godt plaster på såret.
  • Rejs let: Hvis du kan klare dig med håndbagage i stedet for en indchecket kuffert, har du allerede taget et stort skridt til at gøre din flybillet til Budapest billigere. De fleste selskaber tager nemlig ekstra penge for at checke bagage ind. Hold også øje med, om det koster penge selv at vælge sæde – og om det koster ekstra gebyr, hvis du checker ind i lufthavnen i stedet for online.
  • Vær loyal: Hvis du flyver tit, kan du kigge på hvilke bonusprogrammer de enkelte flyselskaber tilbyder. Det kan i sidste ende føre til opgraderinger, gratis eller billigere flybilletter, rabat på hotel og billeje eller andre fordele.
  • Bestil i god tid: Det kan tit være en fordel at bestille sine flybilletter mindst et par måneder før du skal rejse. Flyselskaberne giver ofte gode tilbud på flybilletter, hvis man booker tidligt.
  • Kombiner selskaber: Nogle gange kan det betale sig at rejse ud med et selskab og hjem med et andet. Kig dig godt for, når du booker.
  • Hold øje med tilbud og særrabatter: Mange selskaber kører udsalgsperioder, og der kan være penge at spare ved at benytte sig af et godt tilbud. Nogle selskaber har også særlige rabatter til specielle kategorier af rejsende – for eksempel unge. Kig dig omkring og find ud af, om der er et tilbud, der gælder specielt til dig.

Hvor kan jeg flyve til i Budapest?

Budapest har en enkelt international lufthavn.

Budapest Ferenck Liszt Internationale Lufthavn: Lufthavnen ligger i bekvem nærhed af byen, og den har flere butikker og restauranter, så man kan fordrive ventetiden. Man kan komme ind til Budapest på flere måder. Den mest bekvemme – men også dyreste – er taxa. Priserne er dog ikke så høje i Ungarn, så hvis du er rejsetræt, kan det være en god løsning. Ellers kan man tage en minibus eller en almindelig rutebus. Hvis du vil med tog, kan du tage en bus til den nærmeste togstation.