Billige hoteller i Venedig

Gode priser på hotel i Venedig

Det kan være sin sag at finde et billigt hotel i Venedig. Men vi har samlet gode tilbud og sparetips til dit besøg i byen her på siden.


Venedig er magisk. Byen, hvor kanaler har erstattet gader, og hvor fortidens storladenhed er allestedsnærværende, er med rette en verdenskendt attraktion. Det kan mærkes – også på udbuddet af hoteller og priserne på et værelse. Derfor er det godt med en hjælpende hånd, når man skal finde et billigt hotel i Venedig. Hos Ekstra Bladet rejser er vi glade for at hjælpe dig med at finde de gode og billige hoteller i Venedig. Vil tilbyder en masse inspiration til at finde det billige hotel, uanset, om du bestiller i god tid eller er på jagt efter et last minute-tilbud på hoteller i Venedig.

Hvordan finder jeg et billigt hotel i Venedig?

Du skal være opmærksom for at finde den billigste overnatning i Venedig – her er nogle af vore tips til, hvordan du får succes på din hoteljagt.

  • Kig på kvartererne: Glem alt om Markuspladsen. Hvis du vil have et hotel, der er til at betale sig fra, skal du kigge på nogle af byens andre kvarterer – eller distrikter, som det hedder lokalt. Venedig er en ret kompakt by, så derfor kommer du ikke langt væk fra alle seværdighederne, uanset hvor du bor. Derfor kan det betale sig at tænke ud af de vante rammer, når du skal finde et billigt hotel i Venedig.
  • Book last minute: Et last minute-hotelværelse i Venedig kan betyde, at du sparer masser af penge, men det kræver selvfølgelig, at du har is i maven, når du venter til sidste øjeblik med at booke.
  • Undgå højsæsoner: Om sommeren er Venedig overrendt af turister, så det kan være svært at finde så meget som ledig stol på selv de mest usle turistrestauranter. Samtidig er byen enormt dyr at bo i, når højsæsonen rammer. Italiens klima er generelt mildt, så det kan være en god ide at booke i forår eller efterår, hvis du vil se den smukke kanalby. Det kan være en genvej til et billigere hotelværelse. Vinteren er kølig, men er som regel stadig behagelig efter dansk standard – og her kan du ikke alene sikre dig de billigste hotelværelser, du kan også opleve byen med så få turister, som det overhovedet er muligt.
  • Kig på kædehoteller: Rejser du tit, kan det være en god ide at holde øje med hotelkædernes bonusprogrammer. Både high end-kæder og mellemklassekæder tilbyder ofte bonus til loyale kunder, og det betyder, at du for eksempel kan spare sammen til gratis hotelophold eller opgraderinger. Det kan på længere sigt skaffe dig billigere overnatninger.
  • Afklar dine behov: Har du behov for et enkeltværelse, eller kan du dele en sovesal med andre? Skal du have eget bad og wc, eller er det fint nok, at du må dele med naboværelset? Skal der være et skrivebord på dit værelse? Behøver du udsigt fra dit vindue? Der er mange ting, du kan overveje, når du skal booke hotel – og hvis du vælger nogle af goderne fra, kan du spare mange penge på din overnatning i Venedig. Så afklar dine behov, inden du booker – det kan være vejen til et billigt hotelværelse i Venedig.

Sådan kommer du til Venedig

Du kan komme til Venedig på flere måder.

  • Fly: Der er gode muligheder for at komme med fly til Venedig. Byen har sin egen internationale lufthavn – Marco Polo – og ellers kan du rejse til flere andre norditalienske lufthavne. Det er især en god ide, hvis du vil se Venedig som led i en større rundrejse i det smukke Italien.
  • Bil: Der er langt til Italien, men landet ligger absolut i køreafstand fra Danmark. Det er dog naturligvis ikke muligt at køre i centrum af Venedig.
  • Tog: En togtur fra Danmark til Italien er bøvlet og kræver flere skift. Men er du først kommet til landet, kan tog være en god og effektiv måde at få set flere byer på.