Billige hoteller i Berlin

Tilbud og tips til billige hoteller i Berlin

Berlin er en sand metropol, som du bare ikke må gå glip af. Lad os guide dig til, hvordan du finder de bedste hoteller til de billigste priser i Berlin.


Sparetips Overnatning Transport Rejsende

Berlin er en af de storbyer, som har det hele. Byen inviterer til opdagelse og eventyr! Opdag den storslåede arkitektur, det spændende gastronomiske univers, de vibrerende fester og den levende historie under en billig storbyferie i Berlin. Berlin er en favoritdestination i Europa, og derfor er der altid mange forskellige tilbud på billige hoteller. Vil du rejse med rygsæk og finde et hostel til dig og vennerne? Eller er du mere til den 5*, romantiske storbyferie for to? Vi hjælper dig med at finde det perfekte, billige hotel i Berlin. Læs de mange tips, som vi har samlet til dig, og få samtidigt nogle gode spareråd med på rejsen.

Hvor kan jeg bo i Berlin?

”Jo tættere på centrum, jo dyrere”. Sådan tænker man ofte. Men i Berlin kan du sagtens bo både centralt og billigt. Med byens mange forskelligartede områder, er det muligt at få en billig sotrbyferie til Berlin for enhver smag.

  • Neukoln: Neukoln er et af Berlins absolut mest ungdommelige og hippe områder. Her finder du små, lokale barer og lækre, økologiske restauranter samt flere forskellige musikevents hver uge. Området er også fyldt med hoteller og hostels i alle prisklasser.
  • Charlottenburg: Dette kvarter oser af stil og historie. I Charlottenburg finder du teatre, museer og udsøgte, gastronomiske oplevelser. Det vestlige kvarter i Berlin har alt fra museer, Bahnhof Zoo og smukke Postdamer Platz. Denne nærmest aristokratiske stemning behøver ikke koste kassen. Der er flere muligheder for små, billige hoteller og hostels i området.
  • Mitte: Kvarteret ligger i centrum af Berlin og er bedst kendt for Brandenburg Gate, Museum Island og Alexanderplatz. Den centrale placering gør, at området er dyrere end de omkringliggende kvarterer, men det er stadig muligt at finde en billig overnatning i hjertet af Berlin.
  • Moabit: Lige rundt om hjørnet fra Charlottenburg og Mitte ligger kvarteret Moabit, som på mange måder er en smeltedigel. I Moabit finder du kunst, lækre restauranter, Berlin’s Haupfbahnhof og et væld af billige hoteller.
  • Kreuzberg: Kvarteret Kreuzberg er Berlins multikulturelle kvarter. Her finder du etniske delikatesser, undergrundsklubber og uafhængige designer shops. Området minder på mange måder om New York, og giver dig det bedste mix af urban mangfoldighed og europæisk historie.
  • Friedrichshain: Her finder du Berlins festområde. Det gamle arbejderkvarter Friedrichshain byder på masser af hoteller og hostels i alle prisklasser, og området sætter samtidigt rammen om en festlig tur, du sent vil glemme.

Til toppen

Hvilke slags hoteller er der i Berlin?

Berlin er en storby med masser af muligheder, også når det kommer til dens hoteller. Her får du et overblik over, hvilke muligheder der er for billige hoteller i Berlin.

  • Hostel: Når du er ude og rejse, er hostels oftest den billigste løsning, og Berlin er ingen undtagelse. Med værelsesstørrelser fra 1-12 personer kan du vælge, om du vil have privatliv, eller om du vil dele værelse med andre rejsende. Oftest laver du selv mad og deler bad med de andre på gangen. Hostels er en fed mulighed for at spare penge, men også for at møde andre rejsende og måske finde en eventyr-makker eller to, som du kan opleve Berlin med.
  • Bed & breakfast: Hvis du søger hjemmeligheden, men stadig gerne vil nyde at få serveret morgenmad og få sengen redt, så er bed & breakfasts den perfekte løsning. Berlin har masser af bed & breakfasts placeret både centralt og uden for byen, og de findes i mange forskellige prisklasser.
  • Flerstjernet hotel: Berlin har smukke og luksuriøse hoteller, og du kan finde alt lige fra 3til 5 hoteller. Nogle findes endda med spa og fitnessfaciliteter. Så er du til den luksuriøse Berlin-oplevelse, så byder byen på mange forskellige muligheder.
  • Ferielejlighed: Det oplagte valg til familieferien. Der er både køkken, stue og soveværelser. Så kan I rigtig føle jer hjemme, og slå benene op, når I kommer hjem fra en lang dag med sightseeing og nye oplevelser.
  • Budgethotel: Berlin byder på mange fede muligheder for at få hoteloplevelsen, uden at gå på kompromis med budgettet. Der er ikke så mange ekstra ting, da budgethoteller har mere fokus på det essentielle. Så vil du bruge mere tid ude end hjemme, er et budgethotel i Berlin den perfekte løsning.

Til toppen

Hvordan kommer jeg rundt i Berlin?

Hvis du ankommer med et lavprisflyselskab, lander du sandsynligvis i Schönefeld lufthavn. Den er en af de to internationale lufthavne tæt på Berlin. Schönefeld ligger kun 18 km fra Berlins bymidte, og du kan tage eksprestog RE7 / RB14 direkte til bymidten. Toget går cirka hver halve time og stopper ved alle de større stationer. Hvis du vil med metroen, kan du tage S-Bahn, som kører til og fra lufthavnen hele døgnet. Det er også muligt at tage en taxa, men det kan dog være hurtigere med eksprestog i myldretiden.

Når du er i Berlin, er den mest populære måde at komme rundt på deres U-Bahn. Ved ankomst kan du købe et TravelCard. Kortet gælder i zone A, B og C, og dækker, udover metro og busser, også transport til og fra Schönefeld lufthavn. Du undgår kø ved automaterne og sparer en god sum penge på transport med et TravelCard. På den måde kan du nemt og billigt opleve alle Berlins fede, mangfoldige områder, selvom du bor lidt udenfor byen. Det kan også være, du bare gerne vil suge Berlins mange oplevelser til dig, uden at skulle tænke på at lægge store summer til side til transport.

Til toppen

Hvordan sparer du penge under din billige storbyferie i Berlin?

Er du til kulturoplevelser, skal du købe et Berlin Pass. Kortet giver dig mulighed for at spare indgang til over 50 af Berlins mest populære seværdigheder.

Vil du spare penge på mad, så kan du med fordel besøge en af Berlins mange lækre og billige supermarkeder. Når du gerne vil spise ude, så gør det til frokost i stedet for aftensmad. Især de etniske restauranter er kendte for at have gode tilbud på frokostmenuer inklusive drikkevarer. Vil du bare have en snack, så kan du finde udsøgte madoplevelser i en af Berlins mange Food Trucks. Her kan du få alt fra kebab til crêpe til en meget billig pris.

Hver tirsdag kl. 13.00 kan du gratis opleve Berlins Philharmonic, som er et symfoniorkester, der regnes for at være et af de fineste orkestre i verden. Der er plads til 1.500 mennesker, så vær der i god tid for at få en plads.

Til toppen

Hvem kan jeg rejse til Berlin med?

Berlin er en by med mange facetter og fantastiske oplevelser, så hvem du skal rejse med afhænger af, hvad du gerne vil se.

  • Partner: Berlin er en perfekt for det urbane par. Så vil I have romantiske middage, eftermiddage i parken og fede oplevelser, så er Berlin den perfekte destination. Byen byder på mange oplevelser skræddersyede til par. Lej en tandemcykel eller en kajak, og se lige det I gerne vil, når I vil. Tag på en romantisk dagstur til Wannsee, og slut aftenen af med en film under åben himmel i en udendørs biograf.
  • Venner: Skal I på en festlig weekend, som I sent vil glemme, så er det bare om at pakke tasken og tage til Berlin. Byen er kendt for sit farvestrålende barmiljø. Besøg undergrundsdiskoteker Kreuzberg, dans natten væk i Church of Techno, eller fest i cirkuslignende omgivelser i Salon Zur Wilden Renate. Om dagen kan I opleve undergrundskultur i byens arbejderkvarterer og spise lækre delikatesser i en af Berlins mange Food Trucks.
  • Familieferie: Berlin har mange muligheder for familien - selv for de mindste. Byen er kendt for sine mange museer, som vil underholde børnene i mange timer. Er de vilde med historie så vil de elske museet, Naturkundemuseum, som har et ægte Tyrannosaurus skelet. Skal der fart over feltet, så har Deutsches Technisches Museum fly hængende fra loftet samt en imponerende samling af både og tog. Når I bare vil nyde dagen, så tag til Prenzlauer Berg. Dette børnevenlige område er det perfekte sted til en afslappende dag med familien.

Til toppen