Gode priser på hotel i Amsterdam

Find priser på hoteller der passer dit budget

Vi vil gerne hjælpe dig med at finde et billigt hotel i Amsterdam. Se vores tilbud her på siden, eller læs dig til vores gode sparetips.


Sparetips Overnatning Transport Rejsende

Der er mange grunde til at søge efter et hotel i Amsterdam. Denne helt særlige hovedstad har en masse at byde på, og er helt unik med dets kanalsystemer. Amsterdam har mange tilbud, når det kommer til hoteller. Om du søger de primitive hostels eller luksuriøse 5* hoteller, så er der noget for enhver smag. Hos Ekstra Bladet Rejser hjælper vi dig til at finde de billige hoteller i Amsterdam, så du kan finde dit ideelle hotel. Lad dig inspirere af vores tilbud her på siden. Vi har forsøgt at besvare nogle af de spørgsmål der kan være, når du er på udkig efter et hotel i Amsterdam.

Hvordan kan jeg finde et billigt hotel i Amsterdam?

Der er mange gode råd til at bo billigt i Amsterdam. Du kan med fordel overveje disse ting.

  • Udenfor centrum: Der er stort set altid en økonomisk fordel i at søge udenfor centrum i Amsterdam. Du behøver ikke at skulle langt væk fra centrum for at finde nogle billige hoteller. Dog er det godt at vide, at prisen på dit hotel kan påvirkes af afstanden til centrum. Og på trods af det fakta, at Amsterdam er en hovedstad, så er byen ikke så stor igen.
  • Last minute: Mange hoteller tilbyder ofte mange rabatter på værelser, som de har til rådighed her og nu. Så har du muligheden for at booke i last minute, så kan du få en utrolig skarp pris på dit hotel!
  • Sæson: Der er nogle perioder af året, der er mere turistet end andre. Blandt andet i ferier, som påsken og efterårsferien, er det meget populært at rejse på storbysferie. Da efterspørgslen på hoteller i Amsterdam ofte er højere i ferieperioder, så stiger prisen også. Du kan med fordel kigge efter hoteller udenfor disse tider, da du kan få en bedre pris på hotellerne.

Til toppen

Hvilke slags hoteller er der i Amsterdam?

Når du søger efter hotel i Amsterdam, så er der mange forskellige typer at vælge imellem. Her forsøger vi at skabe et overblik over dine muligheder, når det kommer til hoteller i Amsterdam.

  • Hostel: Mange unge og rejsende leder efter et billigt hostel i Amsterdam. På et hostel deler du som oftest dit værelse og badeværelse med andre gæster. Du kan på nogle hostels finde et eneværelse med eget toilet. Det er billigt at bo på hostel, og de fleste ligger inde i Amsterdam centrum, så beliggenheden er i top!
  • Budget hotel: Hvis du gerne vil booke et billigt hotel i Amsterdam, så er det helt sikkert værd at kigge efter et budget hotel! Budgethoteller har mere fokus på det simple look på dets værelser, og dermed have mulighed for at lave gode tilbud på deres værelser. De fleste budgethoteller ligger dog lidt udenfor centrum. Amsterdam har gode muligheder for transport, så lad ikke placering af hotel være en hindring for at booke. Blandt andet er hotelkæden Ibis ofte at finde til gode priser.
  • Flerstjernede hoteller: Er du på udkig efter mere luksus, når du vil på ferie i Amsterdam? Amsterdam har mange 4* og 5* hoteller med fantastiske beliggenheder!
  • Ferielejlighed: Når du vil til Amsterdam, så kan du også kigge efter en ferielejlighed. Med en ferielejlighed har du mulighed for selv at lave måltider i køkkenet og slappe af inde i opholdsstuen. Du kan finde ferielejligheder i centrum af Amsterdam, såvel som udenfor.
  • Husbåd: Du har sikkert hørt om husbådene, der ligger i Amsterdams kanaler. Disse husbåde er både bolig for nogle af byens borger, men nogle er også hoteller for besøgende. Du kan derfor godt booke dig ind på en husbåd og virkelig få en oplevelse, som du ikke kan få i mange andre storbyer!

Til toppen

Hvor kan jeg bo henne i Amsterdam?

Amsterdam er som så mange andre byer delt op i områder. Her kan du få et overblik over hvilke områder du kan finde et hotel i.

  • Amsterdam centrum: Måske overvejer du at finde et hotel i Amsterdam centrum. Der er mange forskellige muligheder for hoteller, og du kommer til at bo tæt på mange af byens seværdigheder. Der er et stort udvalg af restauranter, og du kommer til at bo tæt på de mange kanaler.
  • Amsterdam Nord: Vælger du at bo oppe i nord (jeg ville slette 'oppe'), så kan du finde mange gode tilbud på hoteller. Det er en rolig del af Amsterdam, men en masse hyggelige og gode restauranter. Du kan også gå på opdagelse i NDSM, der er et nedlagt område fra det gamle skibsværft, som nu har både restauranter, loppemarked og værksteder.
  • Amsterdam Vest: Du kan i vest finde mange hyggelige hoteller. Bosætter du dig ved delen, der kaldes "Oud-West", er du tæt på den populære Vondelpark, som blot er en af de mange parker i Amsterdam. Herfra har du heller ikke så langt til Leidseplein, der er kendt for at have et godt natteliv.
  • Amsterdam Øst: Øst er et af de større områder i Amsterdam, og her har du mange muligheder for et godt hotel til en god pris! Området har en del parker og gode muligheder for både sporvogn, tog og bus.
  • Amsterdam Syd: I den sydlige del finder du blandt andet Amsterdam Arena, hvor der afholdes mange koncerter i løbet af året. Der er også mulighed for at se en fodboldkamp med Amsterdams hjemmehold Ajax, hvis du er en af dem, der går op i fodbold.

Til toppen

Hvordan kommer jeg rundt i byen?

  • Sporvogn: Amsterdam har et godt netværk i byen, når det gælder sporvognen. Du har mulighed for at købe timebillet eller en dagsbillet på sporvognen. Nogle af sporvognene tager ikke længere imod kontanter, så her skal du kunne betale med dankort. Når du har købt en billet, så kan du rejse rundt lige så meget du vil indenfor den tid , som du har betalt for. Du kan også få fat i din billet ved billetautomaterne eller bestille et OV-chipkaart. Med et OV-chipkaart kan du tanke kortet med penge lige så ofte du vil. Så slipper du for at skulle købe enkeltbillet hver gang.
  • Bus: Der går en del busser inde fra Amsterdams centralstation, så skal du på tur udenfor byen, så er bussen en billig løsning. Du kan desværre ikke købe endagsbilletter på bussen, men de sælger timebilletter. Hav gerne kontanter med, da det ikke er alle busser der tager dankort.
  • Tog: Der er gode togforbindelser fra Amsterdam til blandt andet Schiphol Airport og de omkringliggende byer. Toget er lidt dyrere at rejse med end sporvogn eller bus. Dog er det dejlig nemt og ligetil, hvis du blandt andet vil en tur til Zaanse Schans i Zaandam.
  • Cykel: Amsterdam er kendt for at være en by fyldt med cykler. På enhver gade ser du parkerede cykler, men det er også en god måde at komme omkring på i denne by. Terrænet er fladt, og du kan hurtigt komme fra A til B. Der er mange cykeludlejninger i Amsterdam, og du kan altid booke cykler, inden du rejser til byen.
  • Metro: Som så mange andre storbyer, så har Amsterdam også sit helt eget metrosystem. Metroen er en billig måde at komme rundt på, og består af 4 linjer. Her har du også muligheden for at købe en dagsbillet.
  • Færge: Har du fundet et hotel, der ligger i den nordlige del af Amsterdam, da kan det blive nødvendigt at skulle med færgen. Det er gratis at komme med færgen og der er mange færgeafgange i løbet af hele dagen.

**Et lille godt tip:**Køber du en timebillet eller endagsbillet igennem GVB, så kan du frit benytte deres servicer. Det gælder for sporvognen, busser og metroen. Ved at købe et GVB daypass kan du komme langt omkring inde i Amsterdam, og du er fri for at skulle betale hver gang du stiger ombord. Du kan gå på Amsterdams egen hjemmeside og se flere af de forskellige tilbud der udbydes, når det kommer til offentligt transport i byen.

Til toppen

Hvem kan jeg rejse til Amsterdam med?

Amsterdam har noget for alle, så det er handler bare om at finde ud af, hvad du vil i denne flotte by.

  • Partner: Hvis du søger at pleje forholdet med en romantisk tur, så er Amsterdam et godt sted at tage hen. At tage en gåtur langs de små kanaler og over de mange fine broer. Der er også et stort udvalg af fine restauranter, og der er mange som sælger "retter for 2". Du kan også invitere din partner med på en canal cruise rundt i Amsterdam. Og mange af disse selskaber tilbyder også aftenture med middag og vin ombord.
  • Venner: Amsterdam er rigtig populært at rejse til for fest og farver. Hver dag er der folk i gaderne, og der er også mange spændende seværdigheder, som du kan se med vennerne. Blandt andet finder du det berømte Red Light District, som ligger tæt på centralstationen. Du kan selv gå på opdagelse rundt i gaderne, eller bestille en guidet tur, hvor du hører mere om dette kvarter og dets historie. Desuden fejrer hollænderne "Kingsday", som ligger i foråret. Her er byen en stor fest, og du vil se de fleste klæder sig i orange tøj.
  • Rejs med børn: Det er ingen hindring at rejse til Amsterdam, hvis du planlægger at tage børnene med. Der ligger blandt andet det spændende Nemo museum, som har taget højde for børn. Museet har en masse aktiviteter for børn, hvor børnene kan lære igennem leg. Lige ved siden af museet ligger et sørøverskib, som også er spændende for børnene at se.
  • Alene: Mulighederne for at rejse alene er fantastiske i denne by. Ikke nok med, at tilbuddene på hoteller for én person er mange, så er der også mange ting at se på egen hånd. Tag en spadsertur i de 9 gader, eller besøg det berømte Rijks museum. Uanset hvad du tænker at se, så kan det sagtens være spændende på en tur alene.

Til toppen