Gode tilbud på hoteller i Århus

Vi hjælper dig med at finde billige hoteller i Århus

Find det gode humør frem, når turen går til Smilets By. I denne charmerende by bliver du bestemt ikke skuffet. Hos Ekstra Bladet Rejser hjælper vi med at finde billige hoteller i Århus, som er perfekte til en weekend getaway.


Sparetips Overnatning Attraktioner

Århus er ikke en storby som alle andre. Selvom byen er kompakt, finder du hyggelige brostensgader, gamle kvarterer og blomstrende kultur. Du kan sagtens finde billige hoteller i Århus ligesom i andre danske byer som Aalborg, Odense og København. Skal du bare have en enkelt overnatning i Århus? Eller vil du overnatte på et hyggeligt bed og breakfast hele weekenden? Du finder billige overnatninger i Århus, som passer til enhvers behov. Læs her om gode råd til at finde billige hoteller i Århus, og hvad du kan lave i Smilets By.

Til toppen

Hvordan finder jeg en billig overnatning i Århus?

Hvad med et weekendophold i Århus? Eller måske en romantisk weekend?Så kan det være rart at spare lidt penge på overnatningen, så i stedet du kan bruge dem på sjov og forkælelse. Ligegyldigt hvilken slags storbyferie i Århus du søger, så har vi et par gode tips til, hvordan du sparer penge på overnatninger i Århus.

  • Hostels: Hvis du ikke har noget imod en overnatning, der er en smule primitiv, så er et hostel en billig løsning. Et hostel er også kaldet et vandrehjem, og du kan finde flere vandrehjem i Århus. De ligger både i Århus centrum, i udkanten af byen og i små forstæder udenfor. Om du er til naturomgivelser eller livlige gader, så finder du et vandrehjem i Århus. På hostels sover du ofte i samme rum som andre, og badeværelset deles også. Men det er også en af grundene til, at det er så billigt at overnatte på hostels. I nogle tilfælde kan du også finde et privat værelse til en pris, der stadig er relativ billig.
  • Hoteller: Århus er fantastisk at besøge, hvorfor der er mange muligheder for at overnatte på hotel. I Århus centrum finder du mange lækre og store hoteller, hvor beliggenheden er helt i top. Men det er også hotellerne i Århus centrum, som er de dyreste. Dog findes der mindre hoteller rundt omkring i gaderne, hvor du godt kan spare lidt på hotelværelset. I Århus kan du finde alle typer hoteller til enhver prisklasse. Hvis du virkelig gerne vil spare penge på overnatningen i Århus, så kan du bevæge dig en smule udenfor centrum. Du finder ofte et hotelværelse til en billig pris her, da efterspørgslen er lavere.
  • Bed & breakfast: I og omkring Århus findes der også flere bed & breakfasts. På et bed & breakfast-ophold får du det, som navnet antyder - nemlig en seng at sove i og morgenmad. Og så er der selvfølgelig toilet- og badefaciliteter. Du kan dog ikke forvente, at der vil være mange andre faciliteter. Det er billigt at overnatte på bed & breakfast, da kun de nødvendige faciliteter er på værelserne.

Til toppen

Hvor kan jeg overnatte i Århus?

Som allerede nævnt, findes der hostels, hoteller og bed & breakfasts i enhver prisklasse i Århus. Her er nogle forslag til, hvor du kan overnatte under din ferie i Århus.

  • City Sleep-In: Et centralt beliggende hostel lige ned til Århus havn. City Sleep-In ligger tæt på bus- og togforbindelser, caféer og barer samt indkøbsmuligheder. På hostellet finder du også faciliteter som WiFi, en gårdhave, fælles køkken og stue samt møntvaskeri. Du har mulighed for at leje et værelse med en dobbeltseng, men også værelser med senge til 6-8 personer. Og så har City Sleep-In nogle af de billigste priser for overnatning i Århus!
  • CABINN Aarhus: Lavprishotellet CABINN findes i mange af Danmarks største byer. I Århus ligger hotellet lige ned til åen, hvor der ligger masser af hyggelige caféer og barer. Hotellet ligger fantastisk, da der hverken er langt til shopping, attraktioner og busser. Værelserne er små, men de fleste værelser har eget badeværelse. Du har også mulighed for at tilkøbe morgenmad på hotellet.
  • Zleep Hotel Aarhus Viby: Zleep Hotels er en kæde med prisvenlige hoteller overalt i Danmark. Hotellet ligger i forstaden Viby, som er cirka 5 kilometer fra Århus centrum. Udenfor hotellet er der et lille torv med butikker og gode busforbindelser, så du hurtigt kan være i Århus' bymidte. Zleep Hotel Aarhus Viby er enkelt indrettet, men du har alt, du skal bruge her.
  • Hotel Guldsmeden: I Århus' gamle latinerkvarter ligger Hotel Guldsmeden. Latinerkvarteret byder på små, special butikker, hyggelige vinbarer og gode restauranter. Her vil du også være tæt på transportmuligheder og seværdigheder. Hotellets atmosfære er præget af boheme-livsstilen og tilbagelænet luksus. Desuden serverer hotellet stort set kun økologisk mad og drikke.
  • Hotel Ritz: Mere centralt kommer du ikke. Hotel Ritz ligger 2 minutter fra banegården og byder dig velkommen i lækre omgivelser. Hotellet er moderne og komfortabelt indrettet, og den røde løber ligger for dine fødder ved indgangen. Du spiser morgenmaden i kælderen, hvortil du vil gå gennem den hyggelige vinkælder. Hotel Ritz er et af de dyrere hoteller, men du får også meget for pengene.

Til toppen

Hvad skal jeg opleve i Århus?

  • ARoS: Er du kunstinteresseret, skal du helt sikkert et smut forbi kunstmuseet ARoS. Her finder du udstillinger fra diverse kunstnere, både danske og udenlandske. Det er også her, at du kan se den berømte statue "Boy" og få en fantastisk udsigt oppe fra regnbuen.
  • Tivoli Friheden: Vil du have en hyggelig dag med familien, som byder på sjov og fart, så kan du tage i Tivoli Friheden. Her er der rutsjebaner, tombolaer og plæner, så der er nok at få dagen til at gå med.
  • Væddeløbsbanen: Den gamle væddeløbsbane ligger i Marselisborg Skov, og her vil det være som at rejse tilbage i tiden. I godt vejr er væddeløbsbanen et super hyggeligt sted, og så kommer du måske hjem med lidt ekstra penge i lommen, hvis du satser på en af hestene.
  • Den Gamle By: Gå rundt blandt de gamle huse, og dyk ind i den danske historie. Huse, butikker og pladser står, som de engang gjorde rundt om i Århus og andre byer. Du vil blive imponeret over, hvor velholdt de gamle bygninger er.
  • Riis Skov: Under dit besøg i Århus, har du også masser af muligheder for at komme ud i naturomgivelser. Riis Skov har hyggelige stier og ligger lige ud til kysten. Tag familien med på en hyggelig gåtur, hvor der er masser af flotte udsigtspunkter at finde.
  • Århus Ø: Er du vild med arkitektur, så er den nye bydel Århus Ø lige noget for dig. De store og arkitektoniske bygninger er Århus' stolthed, som også er noget helt specielt. Århus Ø har også en idyllisk lystbådehavn og gode restauranter at besøge.
  • Moesgaard Museum: Det kunsthistoriske museum er ikke et almindeligt museum. Et besøg hertil er en oplevelse for alle sanser, og der er noget for alle aldre. Bygningen er en arkitektonisk perle, og udenfor er der en stor plæne, som kan nydes om sommeren. Moesgaard Museum er kendt for "Grauballe Manden", men har også mange andre udstillinger.

Til toppen