Find din rejse fra Billund Lufthavn

Billige flybilletter og flyafgange fra Billund Lufthavn

Leder du efter billige flyafgange fra Billund Lufthavn? Ekstra Bladet Rejser hjælper dig med at finde alt fra direkte fly og charterrejser til afbudsrejser og storbyferier fra Billund Lufthavn.


Rejsetyper Destinationer Parkering Tips

Med mere end en milion rejsende om året er Billund Lufthavn en lufthavn med masser af trafik og et hav af destinationer. Lufthavnen, der er placeret i Region Syddanmark, er fortsat voksende og dermed også antallet af billige flybilletter. Her kan du læse om Billund Lufthavn, dens afgange, tilbud på rejser og meget mere.

Hvilke rejsetyper er der fra Billund Lufthavn?

Når du vil rejse fra Billund lufthavn, så er der flere typer af rejser, du kan komme på. Her nævner vi blot nogle af disse typer rejser, som du kan tage på fra Billund Lufthavn.

  • Rutefly: Der er flere destinationer, som du kan komme til med rutefly fra Billund Lufthavn. Et rutefly er et passagerfly, som har fast rutefart mellem to destinationer, hvor her den ene er Billund Lufthavn. Det er ofte denne type rejse, hvor du kan anskaffe dig billige flybilletter til en storbyferie eller et weekendophold. Priserne på ruteflyene fra Billund Lufthavn kan være meget varierende. Dette skyldes efterspørgslen på specifikke datoer og afgange. Du kan spare en del penge på din flybillet, hvis du går efter de knap så efterspurgte datoer eller skæve tidspunkter, når du vil flyve ud på eventyr fra Billund Lufthavn.
  • Charterrejser: Der er masser af flyafgange fra Billund Lufthavn, som tager dig til skønne feriedestinationer. Pladserne på disse fly bliver ofte booket af rejsebureauer, der sammensætter charterrejser. Dette kommer til stor glæde for de solhungrende turister, som ønsker flyafgange fra Billund Lufthavn. Med denne type rejse er det nemt at hoppe på et direkte fly til f.eks. Mallorca og Kreta eller en tiltrængt vinter get-away til Tenerife eller Thailand.
  • Afbudsrejser: Der er ofte billige afbudsrejser og last minute rejser at finde med afgang fra Billund Lufthavn. Med en afbudrejse fra Billund kan du rejse super billigt afsted til mange populære destinationer. Er du fleksibel med afrejsedatoen, så kan du helt sikkert spare en del på rejsen, der starter i Billund Lufthavn. Og en afbudsrejse eller last minute rejse kan være af flere typer. Du kan finde alt fra billige all inclusive rejser til indenrigsflyvninger.
  • Indenrigsfly: Ofte forbindes flyafgange med rejser til andre lande, men det behøver det ikke at være. Billund Lufthavn tilbyder nemlig flere afgange til nogle af Danmarks andre lufthavne. Tag til hovedstaden, København, eller planlæg rejsen til solskinsøen, Bornholm.

Til toppen

Hvilke destinationer kan jeg komme til fra Billund Lufthavn?

Når det kommer til direkte flyafgange fra Billund Lufthavn og deres destinationer, så er der et hav at vælge imellem. Vi nævner blot nogle af de byer, som du kan rejse til med direkte afgang fra Billund Lufthavn.

  • København: Med en flyvetur til København sparer du både på tiden, broafgiften og parkering af bilen i storbyen. Besøg det festlige Tivoli, gå ned ad smukke Nyhavn, eller shop løs på Strøget. København er en super spændende by at besøge, og SAS sørger for at bringe dig frem og tilbage mellem byerne.
  • Paris: Hop ombord med Air France på et direkte fly fra Billund Lufthavn til smukke Paris. Paris er en helt fantastisk storby med de mest utrolige seværdigheder. Gå til det forbløffende Eiffeltårnet, se domkirken Notre Dame, og nyd en kop kaffe på en af byens mange gadecaféer. Det er også ved Paris, at du finder forlystelsesparken, Disneyland Paris, der er et hit for børnene.
  • Rom: Tag med lavprisselskabet Ryanair direkte til Rom. Flyveturen fra Billund Lufthavn varer kun 2,5 timer, hvorefter du står i Roms lufthavn. Den italienske by byder på kulinariske oplevelser, historiske monumenter og fantastiske oplevelser. Det er også i Rom, at du kan besøge Vatikanstaten.
  • Budapest: Ryanair har også direkte flyafgange fra Billund Lufthavn til Budapest. Budapest er en helt utrolig by, hvor den imponerende Donau-flod, deler byen i to. Ikke nok med at der er mange flotte seværdigheder i byen, så er det også relativt billigt at shoppe og spise ude i Budapest. Og så byder byen på flere wellnessophold på fine hoteller, hvor der rigtig er tid til afslapning og velvære.
  • Amsterdam: Tag med det royale flyselskab KLM til storbyen med hyggelige kanaler og tulipaner i massevis. Her taler vi selvfølgelig om hovedstaden, Amsterdam, der er det perfekte sted for en romantisk weekend. Besøg museerne på Museumsplein, gå hånd-i-hånd langs kanalernes stille vand, og se de fine huse på gaderne i Jordaan-kvarteret. Du vil helt sikkert ikke blive skuffet over Amsterdam som værtsby for din ferie.
  • Oslo: Tag på tur til nabolandet Norge, hvor destinationen er hovedstaden, Oslo. Både SAS, Norwegian, British Airways og Primera Air har direkte afgange fra Billund Lufthavn til Oslo. Besøg slottet, hvor Norges royale familie bor, gå en tur langs havnefronten, eller tag på vandretur i Nordmarka. Og skulle benene blive trætte af at vandre rundt i det bakkede terræn, så er der sporvogne og busser, som kan hjælpe dig omkring.
  • Barcelona: Drømmer du om at besøge Barcelona? Så tag med Norwegian til den spanske storby. Barcelona har lidt af det hele, hvad end du er til afslapning, sightseeing eller aktivitet. Tag en forfriskende dukkert ved en af strandene, shop løs på La Rambla, eller gå til den flotte romersk-katolske kirke, Sagrada Familia.

Til toppen

Hvordan er muligheden for parkering i Billund Lufthavn?

Ved Billund Lufthavn er der rig mulighed for at parkere bilen, når du rejser ud på eventyr. Med flere parkeringsområder og et parkeringshus, er der flere løsninger for dig, som har bilen med til lufthavnen. Det koster selvfølgelig lidt at få lov at parkere bilen, men prisen varierer alt efter, hvor du vil parkere. Du kan se priserne på de forskellige parkeringspladser på Billund Lufthavns hjemmeside. Her har du også mulighed for at reservere en plads og læse om lufthavnens forskellige tilbud mht. parkering. Desuden er der gratis shuttlebus fra parkeringspladserne hen til lufthavnen. Så er du fri for at gå langt med de tunge kufferter.

Til toppen

Vidste du, at…

  • … Billund Lufthavn har en King Amlet Business Lounge. Her kan du for et gebyr få lov at opholde dig, mens du venter på boarding til dit fly.
  • … du kan købe toldfrie varer i lufthavnens butikker. Ønsker du ikke at slæbe varerne med på rejsen, kan du bestille dem, så de står klar til dig, når du atter lander i Billund Lufthavn.
  • … bestiller du en charterrejse fra Primo Tours, 60 dage før afrejse, så får du gratis parkering i Billund Lufthavn. Billetten ligger klar til dig i P-huset, når du vender hjem fra ferien.
  • … har du BroBizz kan du bruge denne på parkeringspladserne. Så er du fri for besværet med at anskaffe parkeringsbillet, og med betaling af denne.
  • … kun 5 min. fra lufthavnen ligger Zleep Hotel. Her kan du tjekke dig ind 24 timer døgnet rundt, og der kører en shuttlebus, som fragter dig til og fra Billund Lufthavn.

Til toppen

Tilmeld dig Billund Lufthavns nyhedsbrev

Ønsker du at vide, hvad der rører på sig i Billund Lufthavn? Du kan tilmelde dig lufthavnen nyhedsbrev. Her vil du ca. hver 14. dag modtage "Billund Nyt" i din inbox. Her kan du læse nyheder, og få information omkring Billund Lufthavn. Du vil desuden modtage information om nye ruter og destinationer, tilbud på Billund Lufthavns rejser og shopping tilbud i de mange butikker.

Til toppen