Billige flybilletter til Thailand

Find tilbud på fly- og pakkerejser til Thailand

Thailand er et populært turistmål – men du kan sagtens finde billige flybilletter til landet. Her hos Ekstra Bladet Rejser finder du de tilbud på flybilletter, som vi har fundet til dig!


Sparetips Destinationer
En venlig lokalbefolkning, god mad, eksotisk stemning, smuk natur og strande i verdensklasse. Hvis der findes et paradis på Jorden, er Thailand en af de virkelig gode kandidater til placeringen.
Med en billig flybillet til Thailand får du adgang til vidunderlige oplevelser i det dejlige land. Uanset, hvad du søger, i en ferie, kan du finde det i Thailand, og landet har flere destinationer, du helt sikkert vil tabe dit hjerte til. Her på siden har vi samlet en række gode tips og råd til din ferie i Thailand – og ikke mindst til, hvordan du finder gode tilbud på billige flybilletter til Thailands mange herligheder.
Til toppen

Hvordan finder jeg billige flybilletter til Thailand?

Du kan overveje en lang række ting, hvis du vil sikre dig billige flybilletter til Thailand.

  • Rejs uden for sæsonen: Thailands tropiske klima gør, at sommersæsonen og vintersæsonen – eller den tørre tid og regntiden – er klart defineret. Højsæsonen i Thailand ligger i vores vinter, hvor solen stort set altid skinner. Men hvis du ikke er bange for at opleve tropiske regnskyl, kan sommerperioden skaffe dig billige flybilletter. I skolernes sommerferie vil der dog stadig være rift om billetterne. Hvis du vil have billige flybilletter, men stadig vil rejse i den gode sæson, kan januar og februar være gode bud.
  • Køb billet i god tid: Det kan være en god idé at købe dine flybilletter i rigtig god tid inden afrejsen. Mange flyselskaber er klar til at give dig et godt tilbud på flybilletter til Thailand, hvis du booker så tidligt, at din booking kan hjælpe dem med planlægning af for eksempel personalebehov.
  • Overvej en pakkerejse: En kombination af fly og hotel kan nogle gange være billigere end at købe tingene hver for sig. Thailand har masser af resorts, og en del bureauer sælger også pakkerejser i form af rundrejser i landet. Overvej derfor at købe en pakkerejse, når du kigger efter flybilletter til Thailand.
  • Overvej en rejse med mellemlandinger: En direkte flybillet er selvfølgelig dejlig – men en mellemlanding kan spare dig hundredvis eller måske endda tusindvis af kroner. Hvis du er rigtig snedig og planlægger i god tid, kan mellemlandingen måske bruges til en ekstra miniferie i det land, du mellemlander i. Så får du set to steder - og sparer penge på din flybillet til Thailand samtidig.
  • Vær loyal: Flyver du ofte, bør du holde øje med de enkelte flyselskabers bonusprogrammer og programmer for loyale kunder. Du kan samle point, hvor længere rejser giver flere fordele end korte rejser – og de point, du samler, kan du for eksempel bruge på flybilletter, opgraderinger af hotel eller fly eller andre kontante fordele. Du kan samle point, som du kan bruge til for eksempel nye flybilletter, billeje, opgraderinger eller andre fordele.

Til toppen

Hvor kan jeg flyve til i Thailand?

Thailand er et stort land med masser af lufthavne, og nogle af dem bliver betjent med direkte flyvninger fra Danmark. Her er nogle af de steder, du kan flyve til:

  • Bangkok: Den thailandske hovedstad Bangkok har naturligvis sin egen lufthavn. Med sine smukke templer, vilde natteliv, fantastiske restauranter og susende storbystemning er den en af verdens mest populære byer. Den kan nås fra både København, Aarhus og Billund lufthavn.
  • Phuket: Phuket hører til blandt verdens bedste stranddestinationer, og området er populært blandt danskere. Derfor går der direkte fly fra Danmark til Phuket. Området har noget til alle temperamenter og økonomier, og derfor er det muligt både at bo og leve billigt i Phuket. Hvis du har sikret dig billige flybilletter til Thailand, kan det dog være, at du har lyst til at skeje ud og prøve lidt luksus i området, der efter danske standarder er billigt at opholde sig i.
  • Pattaya: Pattaya er et andet populært område i Thailand. Der er ingen direkte flyvninger, men du kan komme dertil med en enkelt mellemlanding. Pattaya har i mange år haft et ry som en ren sexdestination, og prostitutionen er da også stadig synlig. Men myndighederne har lagt et stort og vellykket arbejde i at gøre området mere familievenligt – og det er lykkes. Her er således både familieparker, golfbaner og en zoologisk have.

Til toppen