Europas 8 smukkeste strande

Kom helt tæt på nogle af Europas flotteste strande

Ønsker du at opleve en af Europas smukkeste strande? Udvalget er stort, men her kan du se nogle af Ekstra Bladet Rejsers helt store favoritter.


Praia de Marinha Navagio Beach Elafonissi Playa de Ses Illetes La Pelosa Iztuzu Beach Plagne de Palombaggia Rhossili Bay

8 af Europas helt unikke strande

Du har måske hørt om eller set billeder af nogle af de smukkeste strande i verden. Men du behøver slet ikke at tage langt væk for at opleve en af de flotte strande. Europa har et stort udvalg af storslåede strande, og her er vores 8 storfavoritter blandt de flotte europæiske strande.

Praia de Marinha - Portugal

På Algarvekysten i Portugal finder du en strand, som vil få de fleste til at måbe. Praia de Marinha er en af de smukkeste strande i Portugal. Og når du er på stranden, er det som at befinde sig i et paradis. Med dets utrolige klippeformationer får du Portugals rå natur i et miks med det idylliske, azurblå hav. Praia de Marinha er endda blevet tildelt "Golden Beach"-prisen fra det portugisiske miljøministerie.

Befinder du dig ved Algarvekysten, så vil vi varmt anbefale dig at tage turen til Praia de Marinha og opleve den flotte strand helt tæt på. Giv dig selv lov til at dyppe fødderne i det flotte hav, tag billeder af de flotte klipper, og gå turen til den nærtliggende hule, Algar. Vi er ikke i tvivl om, når vi siger, at Praia de Marinha måske er Portugals smukkeste strand.

Til toppen

Har du hørt om den utrolige bugt på Zakynthos Grækenland? Bugtens strand hedder Navagio Beach, og stranden er et syn for guder. Det er kun muligt at komme til Navagio Beach ved at tage sejlturen hertil, og du vil hurtigt se hvorfor. De utrolige klipper står, som en massiv væg, omkring den helt hvide sandstrand. Og midt i dette eventyrlige billede af det krystalblå hav og det hvide sand, vil du se det gamle skibsvrag, MV Panagiotis. Skibvraget har lagt på stranden siden 1980, hvor skibet forulykkede og endte op på Navagio Strand. Vraget af det gamle smuglerskib, MV Panagiotis, er blevet en sand turistattraktion.

Vil du til Zakynthos, så besøg den smukke Navagio Strand. Tag sejlturen til stranden,og oplev de flotte huler, der gemmer sig i de stejle klippevægge. Tag en dukkert i det flotte vand, eller svøm ind i den nærtliggende grotte. Navagio Strand har tidligere været omtalt som en af verdens smukkeste strande, og når du ser stranden, vil du forstå hvorfor.

Til toppen

Elafonissi - Grækenland

Kreta har en strand, som byder på en helt usædvanlig oplevelse. Her tænker vi på stranden Elafonissi, der også er kendt som den lyserøde strand. Flere steder på stranden vil sandet have et lyserødt skær, der skyldes refleksioner fra de lyserøde muslingeskaller. Ikke nok med at denne helt utroligt, smukke strand er en fryd for øjet, så er Elafonissi strand også den perfekte badestrand. Sandet er blødt, og med den forholdsvis lave vandstand er stranden super børnevenlig. Du skal forholdsvis langt ud for at komme på større dybder, hvilket er perfekt, hvis du vil have de små med til denne flotte lagune.

Som en ekstra bonus for dig, som besøger Elafonissi, så ligger den blandt de mest fantastiske omgivelser. Gå på opdagelse i den omkringliggende natur, eller besøg øen Elafonisi. Tag en bådtur til den flotte ø, eller gå turen derover fra Elafonissi Strand, hvis der er lavvande.

Til toppen

Playa de Ses Illetes - Spanien

På De Baleariske Øer gemmer der sig en helt utrolig, smuk strand. Stranden hedder Playa de ses Illetes og er at finde på øen Formentera. Den er bestemt et besøg værd, hvis du rejser til De Baleariske Øer. Den lange hvide sandstrand med det krystalblå hav betager de fleste, der besøger smukke Playa de ses Illetes. Om sommeren tiltrækker stranden et hav af turister, som kommer for at tage billeder af de billedskønne omgivelser. Tæt på strandens kyst vil du kunne se yachts som kaster anker, for at få glæde af den vidunderlige strand og det dejlige badevand.

Playa de Ses Illetes er et sand paradis beliggende ude i Middelhavet, og stranden har af flere været omtalt som en af Spaniens smukkeste strande.

Til toppen

La Pelosa - Italien

Vi vil gerne have lov til at præsentere dig for den smukke strand La Pelosa i Italien. Stranden ligger ved den lille italienske fiskerby, Stintino, på Sardinien. Stranden er med dets krystalklare vand og fine sand et sandt ferieparadis. Og stranden er bestemt også blevet anerkendt af Italiens turister, for hvert år tilbringer ca. 40.000 af dem deres ferie på Stintino-halvøen.

Når du er på den smukke La Pelosa, kan du mere end blot at nyde det dejlige hav, for udsigten er også i en kategori helt for sig selv. Drøm dig væk i den smukke natur med bjerge i baggrunden og de fine sejlbåde, der flyder rundt på det krystalblå hav. Så overvejer du at rejse til Sardinien, er La Pelosa bestemt et besøg værd.

Til toppen

Iztuzu Beach - Tyrkiet

Så er turen kommet til Tyrkiets Iztuzu Beach. Mange kender måske denne smukke strand under navnet "Turtle Beach" eller "Havskildpadde-stranden", men dets originale navn er Iztuzu Beach. Denne flotte strand byder på afslapning og leg i det mest utrolige landskab, men det er ikke alt. På Iztuzu Beach kan du nemlig også få den utrolige Loggerhead-havskildpadde at opleve. Havskildpaddearten holder til ved stranden, hvor de også yngler. På Iztuzu Beach kan du nyde den flotte hvide sandkyst, det utrolige klippelandskab, og det betagende hav. Og så er der chance for at nyde dit besøg i selskab med skildpadderne både på snorkelturen rundt i vandet eller oppe på strandens bred.

Planlægger du, at rejsen skal gå til Tyrkiet, så kan vi anbefale at lægge vejen forbi Iztuzu Beach. Ikke nok med at stranden er et smukt syn, så er den nærtliggende fiskerby Dalyan bestemt også et besøg værd. Her vil du kunne opleve hyggelige restauranter, citrontræsplantager og livlige markeder. Alt sammen gemt i det bakkede landskab beklædt med fyrretræer.

Til toppen

Plagne de Palombaggia - Frankrig

For at se dette vidunder af en strand, så skal rejsen gå til øen Korsika. Korsika er en del af Frankrig, og du finder Plage de Palombaggia på den sydlige del. Stranden er blandt en af de smukkeste på hele Korsika, og vi hos Ekstra Bladet Rejser er enige i dette. De kilometerlange, hvide strande ved det blå hav ligger som en skjult skat bag ved de mange fyrretræer. Vandet er helt perfekt til en dukkert. Plage de Palombaggia er, med dets stille vand, det rene ferieparadis for feriegæster. Og landskabet? Landskabet kan kun beskrives som betagende, og her kan du få flere timer til at gå med at nyde udsigten og roen, mens du graver tæerne ned i det fine sand.

Til toppen

Rhossili Bay - Wales

Er du til storslået natur? Så tag til Rhossili Bay i Wales. Først ser du ikke stranden for klitter, men som du kommer nærmere kanten, så vil du få den mest utrolige udsigt. Her kan du se den kurvede strand, hvor bølger slår op på strandens bred, og klitter som forsvinder ud i horisonten. Stranden har været kåret som hele Storbritanniens nr. 1 smukkeste strand, og ligger højt på listen over steder du må opleve, når du er i Wales.

Ikke nok med at stranden er en af Europas smukkeste, så er der også plads til at dyppe tæerne i vandet og nyde den dejlige brise fra havet. Sid på klitterne, og nyd en smuk solnedgang, eller se på paragliderne, der svæver rundt i landskabet.

Til toppen