Billige rejser til forlystelsesparker

Her finder du gode tilbud på dit næste ophold til en feriepark

Tag på en billig familieferie til en forlystelsespark. Vi hos Ekstra Bladet Rejser hjælper dig med at finde de bedste tilbud til forlystelsesparker. Så spænd sikkerhedsselen, og tag familien med til masser af sjov og kvalitetstid.


Forlystelsesparker Overnatning Sparetips

Forlystelsesparker er der nok af i Danmark, og hver især byder de på sjov og underholdning for hele familien og alle vennerne. Prøv Det Gyldne Tårn i Tivoli, sus afsted i Lynet i Fårup Sommerland, eller se de fine LEGO-huse i Legoland. Et besøg til en feriepark er altid et hit for både store som små! Der er et stort udvalg af ferieparker landet over, hvorimellem du nok skal finde din favorit. Vi har nogle tips til, hvordan du får en billig familieferie, og hvor den kan gå hen.

Til toppen

Hvor kan jeg tage i forlystelsespark?

Omend du er i Danmark eller udlandet, kan du altid besøge en feriepark. Skal det være Skandinavisk Dyrepark eller Zoologisk Have? Eller Sommerland Sjælland, Djurs Sommerland eller BonBon-land? Måske skal parken have et stort badeland? I forlystelsesparkerne findes der sjov og underholdning for enhver i alle aldre.

  • Tivoli: Ved Københavns hovedbanegård finder du en af Danmarks ikoniske forlystelsesparker. Og ja, det er nemlig Tivoli. Parken åbnede tilbage i 1843 og har siden forandret sig næsten hvert år. Dog kan du stadig se den ikoniske Tivoli-Garden, Pantomimeteateret og Rutschebanen. Tivoli byder på forlystelser for både små og store. For de mindste i familien er der flere karusseller og legepladser samt besøg hos Pjerrot. Der er også underholdning for dem, som er til fart, højder og sus i maven. Prøv blandt andet Himmelskibet, Minen og Odinexpressen. Da Tivoli ligger tæt på tog og busser, er det nemmeste at tage offentlig transport dertil. Hvis du kommer i bil, er der en parkeringskælder med indgang fra H. C. Andersens Blvd. Desuden har Tivoli i København en lillesøster i Aarhus, Tivoli Friheden.
  • Legoland: Legoland fejrede i juni 2018 sin 50 års fødselsdag. I forbindelse med fejringen, er der tilkommet nye forlystelser, shows og koncerter i løbet af året. Parken byder på oplevelser for hele familien, og mange af dem er selvfølgelig med LEGO. Se det imponerende miniland, plask rundt i Piratland, og få kuldegysninger i Polar Land. I forlystelsesparken findes der aktiviteter for hele familien. Hvad med fart og action? Så hop op i rutsjebanen Dragen, eller mærk suset i maven med Flying Eagle. Legoland ligger ved Billund i Sydjylland, og kan nemt nås med både offentlig transport og i egen bil. Desuden ligger Legoland tæt på Billund Lufthavn, så bor du på Sjælland, kan du flyve fra Københavns Lufthavn. 
  • Fårup Sommerland: Nær Blokhus, i Nordjylland, ligger Fårup Sommerland. Forlystelsesparken er blandt andet kåret til Europas næstbedste og blev i 2007 klassificeret som en 5-stjernet attraktion. Fårup Sommerland byder på rutsjebaner, legepladser, skattejagt, restauranter og meget mere. Det tilhørende badeland, Aquaparken, har et bølgebassin, vandrutsjebaner og børnepools. I parken er der også mulighed for ponyridning, sejlture og som noget helt nyt, en golfbane-ø. Parken har en stor parkeringsplads, hvis du kommer i bil. Der er også direkte busforbindelser fra blandt andet Aalborg, Frederikshavn og Skagen.
  • Heide Park: Heide Park er en forlystelsespark i Tyskland, som ligger omkring 70 km syd for Hamborg. Her finder du en god blanding af aktiviteter til børnefamilien og hæsblæsende oplevelser. I løbet af året arrangerer parken forskellige events og temaer, som gør besøget helt specielt. I bil er der ca. 250 km fra den dansk-tyske grænse til parken. Hvis du vælger at lade bilen stå derhjemme, kan du tage bussen, toget eller flyet fra Danmark.
Til toppen

Hvordan kan jeg overnatte ved en forlystelsespark?

Når det er tid til at tage på familieferie, er en forlystelsespark oplagt. Men efter en lang og aktiv dag melder trætheden sin ankomst. Og man får aldrig helt nok af parkens forlystelser på bare én dag. Hvorfor så ikke overnatte i nærheden?

  • Hoteller: I mange tilfælde har forlystelsesparken sit eget hotel. Ofte kan du bo lige midt i parken eller lidt udenfor og derved være de første i parken dagen efter. Vælg hotellet, hvis du ønsker at bo belejligt og i kort afstand til parkens sjov og løjer.
  • Campingpladser: Tæt ved mange forlystelsesparker finder du også campingpladser. Slå teltpløkkerne i, eller kør afsted med campingvognen, hvis du og familien er vante campister. Er du til lidt mere bekvemmelighed og komfort, så kan man oftest også leje hytter.
  • Sommerhuse: Alt efter hvor ferieparken ligger, kan du også leje et sommerhus. En fordel ved at bo i sommerhus er, at der er plads til hele familien. Desuden kan du selv vælge, hvilket sommerhus der passer din families behov bedst. Dog ligger sommerhusene ofte lidt længere væk fra parken. Men hvis du er i bil, er det ikke noget problem.
Til toppen

Hvordan får jeg en billig ferie til en feriepark?

Det er også relevant at tænke på forlystelsesparker, hvis du gerne vil på en billig familieferie. I mange tilfælde er en solferie eller en storbyferie nemlig dyrere. Her er vores tips til, hvordan du finder den bedste pris.

  • Sæsoner og dage: I højsæsonen er der åbenlyst flest besøgende i ferieparkerne. Vælg derfor datoer udenfor højsæsonen for at få den bedste pris. Det kan også være en fordel at tage afsted midt i ugen i stedet for weekenden. Undersøg forlystelsesparkens priskalender for at finde dagene med de bedste priser.
  • Kombinerede billetter: I nogle tilfælde kan du få rabat ved at købe kombinerede billetter. Eksempelvis tilbyder Nordjyllands Trafikselskab en bus- og entrébillet til Fårup Sommerland. Den kombinerede billet giver i sidste ende rabat. Et andet eksempel er et CopenhagenCard. Kortet giver gratis adgange og diverse rabatter, herunder gratis adgang til Tivoli. Det kan derfor betale sig at undersøge grundigt, hvilke rabatter du kan få.
  • Årskort og gruppebilletter: Et par gamle kendinge, men som stadig duer. Hvis du køber et årskort og besøger forlystelsesparken flere gange i løbet af sæsonen, sparer du penge. Du sparer også penge på billetten, hvis du er afsted med en gruppe.
  • Rabatter fra indkvartering: Ofte kan du få rabatter i forbindelse med indkvartering. Undersøg derfor om du har nogle fordele såsom ved at bo på hotel eller i sommerhus. Eksempelvis tilbyder Danland rabatter på attraktioner, hvis du booker logi gennem dem.
  • Book i god tid: Hvis du er i god tid, når du booker turen til parken, kan du ofte få rabat på billetterne. Og vær klar til at slå til, når du finder en god pris.
Til toppen