Tilbud til Oktoberfest 2018

Find billige flybilletter, hoteller og meget mere

Så er det snart tid til at deltage i Tysklands festligheder ved den årlige Oktoberfest i Tyskland! Her hjælper vi med at spotte de gode tilbud på alt fra billige flybilletter til München eller hoteller med rabatter på overnatninger til gode tips om selve begivenheden.


Begivenheden Sparetips Fakta Nu er der ikke længe til, før det går løs! Festlighederne står for døren, og det er tid til at finde Oktoberfest-tøjet frem fra gemmerne. Den årlige Oktoberfest i Tyskland finder sted i september og oktober 2018, og i denne periode sover München aldrig. Og specielt denne begivenhed er noget, der tiltrækker turister fra omkring fra hele verden, der ønsker at tage del i festlighederne. Her finder du gode tilbud og rabatter på fly, hotel og meget mere, så der er flere penge til sjov og spas under selve festen.


Hvad er Oktoberfest?

3.. 2.. 1.. PROOOST! Münchens gader er fyldt med lyden af klirrende ølglas, farvestrålende bierfest-tøj og muntre folkesange, når Oktoberfesten i Tyskland er i gang. Oktoberfesten blev grundlagt helt tilbage i 1810 af Ludvig d. 1. af Bayern og har siden da været populær blandt den tyske befolkning. Denne byfest finder sted i München og varer helt op til 16 dage. Under fjeringen af Oktoberfest i München er der et hav af øltelte , hvor fadøllene skænkes flittigt i de såkaldte "Mass", der er ølkrus, som kan rumme 1 liter. Oktoberfesten er en sand folkefest, og begivenheden er fyldt med faste samt sjove traditioner, som får folk til at deltage i ølgildet hvert år.

De 5 hurtige om Oktoberfest:
Hvornår er Oktoberfesten? Fra den 22. september til den 7. oktober 2018.
Hvor holdes festen? Den originale fest er i München i Tyskland
Hvad fejrer man? Den første Oktoberfest var for at fejre et kongeligt bryllup.
Hvad spiser man? Der er mange tyske retter, men en Brezn (stor pretzel)
er et sikker hit til de kolde øl.
Hvad drikker man? Øl, øl og mere øl! Festlighederne har øllet som hovedfokus.
Hvad har man på? Mændene er iklædte de klassiske lederhosens
og kvinderne den barmvisende Dirndl.

Til toppen

Hvor kan jeg fejre Oktoberfest?

Skal du være med i årets festligheder under Oktoberfesten i Tyskland? Så er München det helt rigtige sted at tage hen! På den store festivalsplads Theresienwiese bugner det med 14 store telte og flere mindre telte. Hver især sørger disse for forsyninger til Oktoberfestens gæster. Men selvom det er øllen, der er i højsædet, så er det ikke det eneste, som du kan købe. Der sælges nemlig også mange af Tysklands traditionelle retter, souvenirs og meget mere. Besøg blandt andet den verdensberømte fjerkræs-madbod Stiftl Marquee, folkemusiksteltet Herzkasperl eller den hyggelige Glöckle Wirt.
Selvom München er byen, hvor Oktoberfesten oprindeligt har haft sine udskejelser, så er dette ikke det eneste sted, hvor du kan fejre Oktoberfest, længere. Begivenheden er med årene blevet så populær, at flere tyske byer, såsom Bayern og Berlin, også er begyndt at fejre begivenheden. Men det er ikke alt. Da mange mennesker fra nær og fjern gerne vil fejre denne ølglade begivenhed, som tyskerne har, bliver Oktoberfesten også fejret i andre lande. Du vil bl.a. opleve at lande som Canada og Brasilien afholder et lignende arrangement årligt.
Til toppen

Hvordan kan jeg komme billigt afsted til festlighederne?

Når du er grebet af stemningen på pladsen med de muntre toner fra musikerne og de festglade deltagere, mens I skåler med hinanden, så glemmer man hurtigt, hvor mange penge, der bruges på festlighederne. Men der kan du nemt være lidt på forkant. Ved at bestille billig transport og overnatning, er du sikret en af de dyre poster til den muntre Oktoberfest, så pengene kan bruges på de våde varer.

  • Transport: Det er en god idé at bestille transport til München i god tid, da priserne ofte kun stiger, jo nærmere Oktoberfesten kommer. Hold derfor øje med, hvilke bus-, tog- eller flybilletter der er på tilbud til München. Du kan f.eks. tage med FlixBus til München for en superbillig pris. Eller flyv til en af de nærtliggende lufthavne, og hop på toget derfra, hvis flypriserne er tårnhøje til München i denne måned. Hvis I er en hel gruppe, er der også mulighed for at køre turen selv, så I kan deles om udgifterne. Dog koster parkeringen en del i München, så find en parkeringsplads lige udenfor byen, og tag med den offentlige transport resten af vejen, hvis du vil spare penge på parkeringen.
  • Overnatning: En anden god ting er at være i forkøbet med hotellet. Efterspørgslen på hoteller i München i oktober er tårnhøj, så det er med at være ude i god tid. For at finde en billig overnatning kan du søge lidt væk fra centrum af byen, eller indlogerer dig på et budgethotel. Er priserne stadig ikke de helt rigtige, så kan du med god grund søge (lede efter et hotel…) lidt udenfor München. Se bl.a. på hoteller i Dachau og Germering, da priserne på hoteller her oftest er noget lavere, og så er der god mulighed for at komme til München med offentlig transport.

Til toppen

5 fakta du (måske) ikke vidste om den årlige folkefest…

  • …I 2016 blev der drukket ca. 6 millioner liter øl under Oktoberfesten.
  • …Mange af Münchens beboere flygter fra byen, når festlighederne starter.
  • …Der brygges en særlig slags øl til denne begivenhed, som er på 5-6%.
  • …Folk møder op til Oktoberfest timer før det starter, for at sikre sig at komme først ind på pladsen.
  • …Oktoberfesten i 2018 bliver Tysklands nummer 185.

Til toppen