Vil du gerne spare lidt ekstra på din næste udflugt? Her giver vi dig inspiration til korte ture eller længere udflugter både i og udenfor Danmark. Lad dig inspirere her på siden af forskellige typer rejser, og hvordan du eksempelvis kan finde en billig billet. Korte ture kan være alt fra bus- og togture til at hoppe ombord på flyet.

Hvad kan jeg lave på en dagstur?

Der er mange muligheder for at tage afsted en enkelt dag på udflugt. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan lave, og hvad vi her nævner er blot inspiration.

  • Besøg byer: Når du vil afsted på en kortere udflugt, så kan du tage til en af Danmarks spændende byer. Mange byer har gode muligheder for offentlig transport, og du kan gå på opdagelse inde i byen. Du kan altid tage hjem igen på samme dag, og stadig have oplevet en masse. Du har også mulighed for at vælge en udflugt med overnatning. Blandt andet kan du besøge det smukke Skagen, hovedstaden København eller smutte en tur til Århus.
  • Tag i Zoo: I Danmark er der mange zoologiske haver, og dem kan det bestemt være en god idé at besøge. Vil du have børnene med, så kan du ofte finde gode tilbud på børnebilletter. I Givskud Zoo har du eksempelvis muligheden for at køre rundt blandt nogle af parkens dyr. Du kan finde perioder, hvor der er gode rabatter på billetterne, så I kan klare turen endnu billigere.
  • Tag på trekking: Danmark er slet ikke kedelig at gå på opdagelse i. Der er masser af flotte naturområder og smukke strande, som du kan gå på opdagelse ved. Du kan ofte finde billige billetter på offentligt transport, så du nemmere kan komme ud til de naturskønne områder. Du kan også besøge Himmelbjerget, der ligger nær Silkeborg. Her går der tog og bus dagligt, som ofte har billige billetter til salg. Om sommeren går der også rutebåde fra Silkeborg af, så du kan opleve den smukke natur både til vands og til lands.
  • Besøg en feriepark: Har du overvejet at tage en tur i Djurs Sommerland eller Legoland i Billund? Der er flere ferieparker rundt om i Danmark, og det er en god måde at tage på en lille getaway fra hverdagen. Forlystelsesparker er et hit blandt børn såvel som voksne. Der er ofte både forlystelser og smukke natur samt seværdigheder.
  • Overnat i shelter: Rundt om i Danmark er der flere offentlige pladser, hvor du kan låne en shelter. En shelter er en hyggelig måde at tage en overnatning ude i naturen og komme væk fra byerne. Blandt andet ligger der en shelterplads ikke langt fra eventyrlige Odense. Det er gratis at benytte sig af en shelter, og der er ofte et offentligt toilet tilknyttet. Det eneste du skal sørge for er at komme til og fra stedet.

Til toppen

Hvordan kan jeg komme billigt afsted på en udflugt?

  • Togtur: Toget er en god og afslappende måde at komme omkring på. Her kan du sidde og nyde en kop kaffe samt læse et blad, mens chaufføren klarer selve turen. Toget kører ofte ude i de smukke landskaber, så det kan være ret så flot at kigge ud af vinduerne. DSB i Danmark har ofte tilbud på togbilletter. Blandt andet kører de med en billetten, kaldt Orangebillet, hvor du kan komme utroligt billigt afsted. Du kan booke din orangebillet i god tid, så du er sikret at få fat i din togbillet billigt. Arriva kører også med nogle gode tilbud, blandt andet sælger de Oneday billetter. Her kan du rejse frit med alle deres danske toge i én dag til en fast pris. Du kan også finde gode tilbud på togbilletter til udlandet.
  • Busrejser: Overvejer du at hoppe på bussen, når du skal på udflugt? Det kan være en rigtig fin idé, men bestemt også en billig løsning! Der er et stort udvalg af busrejser, og du kan stort set komme til alle landets hjørner. Dog er det ikke kun destinationer i Danmark, du kan finde billige busrejser til. Du kan nemlig også tage på en smuttur til en af nabolandene eller længere væk. Blandt andet kører firmaet FlixBus med billige priser på deres indenrigs såvel som udenrigs ruter. Og der er altid en god fordel i at booke sin billet på forhånd, da du ofte får billetten med rabat. Så planlægger du at tage på en dagstur eller lille udflugt, så overvej at gøre brug af bussen som transportmiddel.
  • Færge: I Danmark har vi en stor fordel, når det kommer til rejser på vandet. Der er masser af havnebyer, og det betyder også masser af færgeafgange. Det er derfor blandt andet muligt at smutte på tur til den norske hovedstad Oslo. Her kan du tage tidligt at afsted med færgen og stige ombord igen sent på eftermiddagen. Samtidig er der også masser af færgeafgange imellem de danske byer. Du kan blandt andet hoppe på Molslinjen ved Århus og tage en tur til Sjællands Odde. Dette er blot inspiration, så gå på opdagelse og se, hvilke færgeruter, der udbydes til din drømme udflugt.

Til toppen

Kan jeg tage på en udflugt udenfor Danmark?

Overvejer du at pakke passet og tage på en rejse uden for landets grænser, så kan det sagtens lade sig gøre. Vi har tidligere nævnt muligheden for at hoppe ombord på færgen til Oslo, men der er flere muligheder. Det behøver nødvendigvis ikke at være en dyr fornøjelse at tage afsted, hvis bare du ved, hvor du finder de billige billetter. Du kan eksempelvis finde billige busbilletter til Nordtyskland, hvor der både er fine byer og flot natur. Se blandt andet fæstningsformationerne, Dannevirke, i Schleswig-Holstein, der stammer fra krigen. Eller hvad med at besøge den gamle og historiske tyske by, Friedrichstadt, der er fyldt med spændende arkitektur. Du kan også tage et smut over Øresundsbroen og besøge nabolandet Sverige. Sverige har en utrolig flot natur til lange gåture, og der er masser af hyggelige landsbyer. Dette er blot idéer til udflugter udenfor Danmark, som du kan tage på. Har du kun én dag at tage afsted i, så vær opmærksom på køretiden til og fra destinationen.

Til toppen